En orange linje af gynger bugtede sig gennem SUPERFLEXs store installation One Two Three Swing! på CC. Hvor gynger normalt er beregnet til individuelt brug, er SUPERFLEXs gynger designet til, at vi som publikum kan gynge tre personer sammen og dermed opleve styrken i den kollektive bevægelse og potentialet i fællesskaber.

Med den store installation One Two Three Swing! tog SUPERFLEX fat i det, de oplever som samfundsmæssig apati, en handlingslammelse i forhold til de politiske, miljømæssige og økonomiske udfordringer, vi står over for i vores tid. Vi kunne i den store metalstruktur af gynger, der gik i en orange linje gennem Hal 1, opleve, hvordan fælles menneskelige handlinger kunne skabe styrke og bevægelse.

I Hal 2 var apatien repræsenteret ved et stort pendul, der svingede frem og tilbage over et specialvævet gulvtæppe i eurosedlernes farver. Her blev vi inviteret til at lægge os ned og overveje de økonomiske strukturer og samfundsmæssige kræfter, som styrer vores hverdag – og mens vi lå dér, kunne vi i dobbelt forstand både reflektere og blive reflekteret i det spejlblanke pendul.

One Two Three Swing! fungerer som en både æstetisk og konceptuel installation, der fremhæver styrken i legen og i de fællesskaber, mennesker kan skabe sammen. Disse oplevelser tager vi med os som en erfaring, der kan føre til nye samarbejder og andre fællesskaber, når vi går ud i verden. SUPERFLEX ser den kollektive kraft som en positiv energi, der potentielt kan ændre vores kurs og fremtid. Værket kan også føre til refleksioner over fundamentale spørgsmål som demokrati, indflydelse og medborgerskab – det er således ikke kun leg, SUPERFLEXs gynger lægger op til.

One Two Three Swing! blev skabt i 2017 til den store turbinehal på Tate Modern i London, hvor SUPERFLEX, som en anerkendelse af deres arbejde, blev udvalgt til at lave det årligt kommissionerede værk, The Hyundai Commission.

Den danske kunstnergruppe SUPERFLEX blev grundlagt i 1993 af Jakob Fenger (f.1968), Bjørnstjerne Reuter Christiansen (f.1969) og Rasmus Nielsen (f.1969). Kunstnergruppen bor og arbejder i København. SUPERFLEX har siden begyndelsen af 1990’erne brugt deres kunstneriske praksis som et redskab til at arbejde med sociale emner, og de betegner selv deres projekter som ‘tools’, værktøjer der kan bruges til at skabe handling og forandring. Deres værker balancerer ofte i krydsfeltet mellem kunstværk og funktionelt objekt. De har bl.a. skabt Supergas (1996), et biogasanlæg i Afrika, Superchannel (2000), deres egen tv-kanal, Superkilen (2012), en offentlig bypark på Nørrebro, og Hospital Equipment (2017), et fuldt funktionsdueligt operationsbord, der bruges på hospitaler i bl.a. Gaza og Syrien. SUPERFLEX har haft udstillinger på museer i det meste af verden.