Onsdag 26.2.25 15:30 - Onsdag 28.5.25 17:30

CREA CREA: Skolen for Kunst & Styrke

Om

Stor kunst er også for de mindste!

Midt i CCs udstillinger fulde af multimedieinstallationer, skulpturer, malerier, farvespil og lyd åbner CC igen muligheden for børn i alderen 7-11 år kan tilmelde sig ny sæson af Crea Crea Skolen for Kunst & Styrke.

Her lærer vi hinanden, os selv, vores styrker og kunsten at kende på helt nye måder. Gennem et særligt udviklet læringsforløb, der fokuserer på sanser, kreativitet og fællesskab, vil to uddannede billedkunstnere invitere børn ind i kunststens verdenUndervisningen vil igennem styrkebaseret pædagogik støtte barnets indre skaberkraft og give dem plads til at blive klogere på dem selv og deres væren i verden.

Vi kommer til at arbejde med indre styrker, nysgerrighed, mod og fantasi. Sammen skal vi udforske kunsten og lave vores helt egen udstilling. Og det kommer vi til med tegning, maling, skulptur, grafik, keramik, lyd og kroppen som medie. Vi skal udfordre sanserne ved blandt andet at forme og glasere i ler, tegne med kroppen uden hænder og lave grafiske tryk ved hjælp af solstråler  lyssensitivt papir.

Hele sæsonen afsluttes med en fernisering på den fælles udstilling, hvor familie, venner og CCs gæster er velkomne.

Lyder det her som noget for dit barn? Så meld dem til nu. Der er kun 20 pladser på næste hold.

Mere info

Undervisere: billedkunstnere Julie Koldby og Clara Reeh

Alder: 7-11 år

Pris: 1.950 DKK

Sted: Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173A, 1432 Kbh K.

Køb billetter her

 

Tidspunkt: Onsdage kl. 15.30-17.30

→ start onsdag den 26. februar 2025.

onsdag den 5. marts

onsdag den 12. marts

onsdag den 19. marts

onsdag den 26. marts

onsdag den 2. april

onsdag den 9. april

Påskeferie

onsdag den 23. april

onsdag den 30. april

onsdag den 7. maj

onsdag den 14. maj

onsdag den 21. maj

onsdag den 28. maj (fernisering)

 

Crea Crea er en offline tidslomme uden skærme, så smartphones passes godt på af vores undervisere imens undervisningen foregår.

Det er vigtigt at jeres børn kan sige farvel og være der uden sine forældre. Man må meget gerne tilmelde sit barn sammen med en eller flere de kender. Det er dog vigtigt, at de har lyst til at indgå i nye relationer og vores fællesskab. Vi glæder os til at skabe en tryg ramme og et frirum, hvor dit barn kan være sig selv og glæde sig til at vende tilbage hver uge.

Har du spørgsmål kan du skrive til skolen@cphco.org.

Køb billetter til

CREA CREA: Skolen for Kunst & Styrke

Køb billetter til

CREA CREA: Skolen for Kunst & Styrke

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary