Mon 3.8.20 - Fri 7.8.20

Sommerskole uge 32 / Kunsten og øen

About

Denne uges sommerskole står i materialernes tegn! Vi skal undersøge, hvordan vi kan bruge nye, gamle og brugte materialer til at skabe vores egne værker med afsæt i de aktuelle udstillinger på CC. Vi skal både arbejde med planter, vi finder i naturen, genstande fra hverdagen og glemte ting, som vi normalt ville smide ud. Ugen igennem får du mulighed for at udfolde dine kreative idéer, og vi kigger på kunst både indenfor og udenfor, når vi går på opdagelse på Refshaleøen. Hver dag sætter vi fokus på et nyt værk fra en af udstillingerne, og derefter går vi i værkstedet, hvor vi selv skal udforske og eksperimentere med forskellige metoder, teknikker og udtryk. Vi skal bl.a. tage billeder med en ældgammel fototeknik helt uden kamera, undersøge hvordan man omsætter et bildæk til stoftryk og skabe et 30 meter langt maleri med pensler, vi selv konstruerer. Vi skal væve, klippe, samle, male og meget mere, når vi omdanner værkstedet til en uges intensivt kunstlaboratorium. Vi slutter ugen af med en udstilling. Tekstildesigner Marie Holst Lorenzen underviser hele ugen.

More info

Praktisk

  • Mandag den 3. august – fredag den 7. august, hver dag kl. 9 – 15.
  • Max. 15 deltagere mellem 10-15 år.
  • Pris 600 kr. for hele ugen.
  • Vi sørger for te og frugt, men du skal selv medbringe frokost.
  • Skriv eller ring til kunstformidler Ditte Meyer Nielsen eller Karen Bohøj på telefon 2989 7288, hvis du har spørgsmål. Tilmelding via mail til ccstudio@cphco.org. Husk at anføre navn og alder på deltager og en forælders navn, adresse og mailadresse. Vi sender bekræftelse og opkrævning på beløbet, når vi har din tilmelding.

What's on

The next 7 days at Copenhagen Contemporary