Træd ind i den palæstinensiske kunstnerduo Basel Abbas og Ruanne Abou- Rahmes tankevækkende værker, der fylder CCs store hal 3 med elektroniske rytmer, samplet arkivmateriale, medrivende billedsider samt systemkritiske og poetiske tekster. Udstillingen The song is the call and the land is calling udfolder sig på CC og Glyptoteket samtidig, og den sætter fokus på den dybe forbindelse mellem kulturarv og identitet. Dobbeltudstillingen præsenterer flere af kunstnerduoens centrale værker i nye versioner og trækker tråde mellem historier om undertrykkelse og frihedsdrømme på tværs af forskellige lande, historier og politiske sammenhænge. 

Basel Abbas (f. 1983) og Ruanne Abou-Rahme (f. 1983) har siden 2007 opbygget en internationalt anerkendt praksis på tværs af video, lyd, installation, tekst og performance. Gennem visuelt spektakulære medieinstallationer stimulerer kunstnerduoen både krop og intellekt, når de genforhandler vores moderne landskaber af politik og poesi, fortid og nutid.

På CC præsenterer Abbas og Abou-Rahme en ny og stedsspecifik version af tre forbundne værker; den altomsluttende lyd- og videoinstallation May amnesia never kiss us on the mouth: Only sounds that tremble through us, det skulpturelle værk Where the soil has been disturbed og tekstilværket Low cloud hum. Tilsammen trækker værkerne forbindelser mellem fortællinger om modstandskamp og fælles drømme om frigørelse på tværs af forskellige territorier, landskaber, historier og politiske sammenhænge.

May amnesia never kiss us on the mouth: Only sounds that tremble through us undersøger, hvordan opløste og nedbrudte samfund bearbejder vold, tab og fordrivelse gennem performative handlinger. Siden begyndelsen af 2010’erne har Abbas og Abou-Rahme indsamlet onlineoptagelser af helt almindelige mennesker, der synger og danser på offentlige steder i Irak, Palæstina, Yemen og Syrien. I værket bringes dette materiale sammen med nye filmiske optagelser fra Palæstina, samt kunstnernes lydkomposition og poetiske tekster.

I sin helhed får værket karakter af en fragmenteret historiefortælling i lyd og billeder, hvor vidt forskellige historier, levede erfaringer og ritualer flettes sammen. Fællesnævneren for disse splittede fællesskaber er deres bestræbelser på at modstå deres egen udslettelse. Gennem kropslige og performative handlinger gør de krav på rummet, selvet og fællesskabet. Når kunstnerne dykker ned i den uendelige strøm af dokumenteret hverdagsliv, der hver dag uploades på onlineplatforme, blot for hurtigt at forsvinde igen, insisterer de på at stå op imod det kollektive hukommelsestab og den konstante sletning, der karakteriserer vores digitale kultur. I stedet tilskynder kunstnerne os til at reflektere over sammenhængen mellem kroppe, der ødelægges og billeder, som slettes. Ikke mindst får de os til at tænke over, under hvilke betingelser de samme kroppe og billeder kan dukke op igen.

Ved at zoome ind på kroppens flygtige udtryk som sang eller dans stiller kunstnerne spørgsmålet: Hvilken magt ligger der i at dokumentere lyd og kropslig bevægelse? Hvordan kan vi forstå den bevægende krop som et rum for modstand og et evigt voksende arkiv af erindring?

Den anden del af udstillingen, der kan opleves på Glyptoteket i samme tidsperiode, viser tre sammenhængende værker fra Abbas og Abou-Rahmes research-baserede værkserie And yet my mask is powerful samt et helt nyt værk skabt specifikt med afsæt i museets oldtidssamling.

Basel Abbas (født 1983, Cypern) og Ruanne Abou-Rahme (født 1983, USA) bor og arbejder mellem Ramallah, Palæstina og New York, USA. De studerede i Storbritannien i 00’erne, hvor de mødtes og startede deres samarbejde. De har haft soloudstillinger på blandt andet Astrup Fearnley Museet, Oslo (2023); Museum of Modern Art (2022), New York; Common Guild, Glasgow (2022); Art Institute of Chicago (2021); Centraal Museum, Utrecht (2020); Kunstverein i Hamborg (2018); Art Jameel Project Space Dubai (2017); og Institute for Contemporary Art, Philadelphia (2015). Deres arbejde er blevet inkluderet i store internationale biennaler som Sharjah Biennalen (2023, 2015); Berlin Biennalen (2022); Busan Biennalen (2018); Gwangju Biennalen og São Paulo Biennalen (begge 2014), Istanbul Biennalen (2013), Liverpool Biennalen (2010); og Venedig Biennalen (2009).

Udstillingen er den anden i rækken af det treårige programsamarbejde mellem CC og Glyptoteket under titlen Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond, der sætter fokus på antikkens kulturarv og dens betydninger i dag.

Det treårige udstillingsprogram på CC og Glyptoteket er generøst støttet af Det Obelske familiefond. Udstillingen på Copenhagen Contemporary er yderligere støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Da udstillingen består af videoværker er udstillingsrummet mørklagt.

Værkerne indeholder elementer med kraftigt og blinkende lys samt høje lyde. Det kan være overvældende for personer med epilepsi og/eller sensoriske følsomheder såsom lys- eller lydfølsomhed.