Torsdag 13.11 17:15 - 18:30

CC CARE x Evening Gong Bath

Om

Har du brug for at koble af efter en lang dag? Er du nysgerrig på meditation, men usikker på, hvor du skal starte? Eller længes du bare efter et roligt, fuldkrops reset?

Sæt tempoet ned for en stund og lad dig flyde med, når gongens bølger skyller gennem kroppen, og Ylenia Fiorini inviterer til lydbad på CC. Ingen badetøj, kun åbne sanser.

Gongens vibrationer kan løsne hverdagens spændinger og bringe krop og sind i balance. Et gong-bad er som at træde ind i et hav af lyd, der langsomt skyller over dig, inviterer til dyb ro og efterlader en følelse af helhed – og måske et glimt af udvidet bevidsthed.

Du vælger selv, hvordan du vil opleve lydbadet: liggende på en yogamåtte, siddende med lukkede øjne eller måske gående rundt i rummet. Pointen er, at du finder ro på din egen måde.

Husk gerne at tage din egen måtte, pude, tæppe og evt. øjenmaske med, så du kan gøre det ekstra behageligt. Og psst… tæppet er særligt vigtigt – selvom hallen er opvarmet, kan det føles køligt at ligge stille.

Hvis du mangler udstyr, kan du købe eller låne en yogamåtte på stedet, og der er også mulighed for at købe en meditationspude.

Instruktionerne gives på engelsk.

Program

  • 17:15 Tjek ind og afhentning i CC’s foyer
  • 17:30 Gong-bad ved Ylenia Fiorini
  • 18:30 Oplev kunsten i CC på egen hånd
  • 21:00 CC lukker

Kom som du er – om du er garvet gong-gænger eller lidt på bar bund. Oplev en aften med lydbad, hvor du kan give slip, lande i dig selv og fuldende din self-care med en fuldkrops kunstoplevelse.

Din billet inkluderer entré på dagen og gong.

CC Care er sponsoreret af moshi moshi mind.

Foto: Robin Skjoldborg

Køb billetter til

CC CARE x Evening Gong Bath

Køb billetter til

CC CARE x Evening Gong Bath

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary