CC STUDIO: Julen på CC

Om

Særomvisning for børnefamilier d. 20.-30. december kl. 14.00-14.30

Kom med til særomvisning for børnefamilier i udstillingen Den fantastiske bus i hele juleferien. Kom med når vi går på opdagelse i udstillingen sammen med vores kunstformidler. Måske kan vi finde de skjulte Strid-figurer et sted på CC? Bemærk at der er begrænsede pladser til omvisningerne. Vi mødes i foyeren.

 

Åbent værksted

Klip englevinger og Stridfigurer

Kom i julestemning, når vi i hele december måned kan du i værkstedet klippe og klistre med inspiration fra udstillingerne Gudernes Lager og Den fantastiske bus. Klip englevinger, Strid-figurer eller andet pynt, når vi inviterer til juleklip. Værkstedet har åbent lørdage og søndage fra kl. 11.00-17.30, og holder særåbent d. 20. – 23. december samt d. 27.-29. december fra kl. 11.00-17.30. Vores værkstedsformidlere vil hjælpe og guide til de kunstneriske aktiviteter. Alle er velkomne, og aktiviteterne er både for børn, unge og voksne.

Mere info

Praktisk information

Det er gratis at deltage efter betalt entré til CC, og tilmelding er ikke nødvendig. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind på CC. Børn under 12 år bedes være i følgeskab med en voksen.

 

I forbindelse med udstillingen Den fantastiske bus har CCs café Connie Connie sammensat en særlig børnemenu, der kan købes hele december måned.

 

Bemærk at CC holder lukket d. 24., 25. 26. og d. 31. december.

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary