I sin første omfattende udstilling i Skandinavien udforsker den anerkendte kunstner Kapwani Kiwanga (f. 1978) skjulte sociale mekanismer og magtforhold med monumentale installationer skabt af planter, løv, sand, farver og lys. Alvorlige temaer lurer lige under overfladen i Kiwangas forførende smukke værker, hvor dekorative planter fortæller giftige historier om magt ubalancer, farver rummer manipulerende effekter, og lyset undersøges som et politisk instrument.

Udstillingen strækker sig over CCs to største hallers 1600 m2 som en flydende bevægelse skabt af Kiwangas elegante leg med materialer og deres hemmeligheder. Med en forkærlighed for oplevelser, som er overvældende, men ikke statiske, bruger hun det flydende som skulpturelt princip. Hendes værk gennemstrømmes af en ide om stadig genskabelse og tilpasningsevne.

Som uddannet antropolog og religionsforsker undersøger Kiwanga med sine poetiske værker, hvordan genstande løsrives fra deres oprindelige funktion og får nyt liv i udstillingsrummet – hvor de håndteres, udstilles og distanceres fra deres hverdagsbrug og deres plads i produktionen.

Kapwani Kiwanga mestrer den æstetiske forførelse. Hendes værker giver mulighed for at gå ud over det sanselige og visuelle behag, når de ved nærmere eftersyn afslører historiske sociopolitiske dimensioner, der fordobler effekten og giver Kiwangas værker en varig effekt.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Kunstmuseum Wolfsburg i Tyskland. Den ledsages af et omfattende, rigt illustreret katalog på dansk og engelsk med tekster af Cecilia Alemani, Uta Ruhkamp, Julie Pellegrin, Andreas Beitin og CCs direktør Marie Laurberg. Det distribueres internationalt af Verlag der Buchhandlung Wather und Franz König og sælges i CCs shop.

I udstillingen The Length of the Horizon spirer en yndig blomst på en piedestal badet i et lysende gult spotlight malet omkring den. Den klare gule farve henviser ikke kun til det sollys, som er nødvendigt for planters vækst, men også til den stereotype fremstilling af frydefuldt tropisk solskin. I midten blomstrer Kiwangas to papirversioner af påfuglehalebusken (Caesalpinia pulcherrima) med dens karakteristiske grønne blade, orange-gule blomst og lange røde støvdragere. De er sirligt foreviget i to forskellige vækststadier, der tematiserer dens kontrasterende brug gennem historien. Den dekorative plantes medicinske virkning er blevet brugt som et middel til modstand og selvbestemmelse af mennesker under slaveforhold og af indfødte folk i Surinam, da den siges at have aborterende kvaliteter. Smukt bundet i papir henviser værket samtidig til en yndet hobby blandt det bedre borgerskab i det victorianske England, hvor velhavende kvinder syslede med at fremstille papirblomster til dekorationer, så det ”eksotiske” kunne tages med hjem og pynte op. Ved at stille skarpt på den ornamentale plante fremhæver Kiwanga de skærende kontraster i leveforhold mellem kvinder i det koloniserende England og kvinder, der bor i et kolonialiseret område som Surinam.

Et andet værk rejser to vægge af farver, der tilsammen former en 16 meter lang korridor. Et gennemgående tema i Kiwangas værker er disciplinær arkitektur – rum som udformes med henblik på at påvirke menneskers adfærd. I den store installation pink-blue er den ene del malet med farven Baker-Miller Pink, som skulle hjælpe med at reducere stress og sænke hjerterytmen. Den har bl.a. været brugt til at berolige fængselsindsatte. Den anden er badet i fluorescerende blåt lys, som bruges på offentlige toiletter for at gøre vener mere utydelige, så det bliver vanskeligt at sprøjte sig med narkotika. Lyset er indirekte et redskab, der overvåger det offentlige rum. I installationen udsættes udstillingens gæster for disse påvirkninger og kan på egen krop mærke deres desorienterende virkninger.

Kapwani Kiwanga (f. 1978 i Hamilton, Canada) er en fransk og canadisk kunstner, der bor og arbejder i Paris. Kiwanga har studeret antropologi og religionsstudier ved McGill University i Montreal og kunst ved l’école des Beaux-Arts de Paris.

I sit værk sporer Kiwanga de omfattende virkninger af magtasymmetrier ved at sætte historiske fortællinger i dialog med nutidige realiteter, arkivet og morgendagens muligheder. Hendes værker er forskningsdrevne med afsæt i marginaliserede og glemte historier, der artikuleres på tværs af en række materialer og medier, bl.a. skulptur, installation, fotografi, video og performance. Kiwanga har indtaget det kanoniske. I kunsten og i analyser af bredere historier vender hun magtsystemerne mod dem selv. Kiwanga har på den måde udviklet et æstetisk formsprog, som hun selv beskriver som ”exit-strategier” – værker, der indbyder os til se tingene fra flere perspektiver for at få et andet syn på eksisterende strukturer og finde frem til andre måder at navigere fremtiden på.

Kapwani Kiwanga har udstillet på nogle af verdens førende kunstinstitutioner og er bl.a. modtager af den prestigiøse Prix Marcel Duchamp. I 2024 repræsentere hun Canada i landets pavillon på Venedig Biennalen.

Kiwanga modtog i 2022 Zurich Art Prize og har desuden modtaget bl.a. den franske Marcel Duchamp Prize i 2020, den amerikanske Frieze Artist Award og den årlige canadiske Sobey Art Award, begge i 2018. Hun repræsenterer Canada ved årets Venedig Biennale. Kiwanga har haft soloudstillinger på bl.a. Serralves Foundation i Porto, Bozar i Bruxelles, Remai Modern i Saskatoon, Kunstmuseum Wolfsburg, Capc i Bordeaux, MOCA i Toronto, Museum Haus Konstruktiv i Zürich, New Museum i New York, State of Concept i Athen, Moody Center for the Arts i Austin, Haus der Kunst i München, Kunsthaus Pasquart i Biel/Bienne, MIT List Visual Arts Center i Cambridge, Albertinum Museum i Dresden, Esker Foundation i Calgary, Power Plant i Toronto, Logan Center for the Arts i Chicago, South London Gallery i London og Jeu de Paume i Paris. Hun repræsenteres af Galerie Poggi i Paris, Goodman Gallery i Johannesburg, Cape Town og London og Galerie Tanja Wagner i Berlin.