Torsdag 12.10.23 17:30 - 21:00
CC x Calma: Pop-up restaurant og udstillingsåbning
Om
Book et bord og oplev kunst og mad gå op i en højere enhed, når kommende restaurant Calma har pop-up på CC til åbningen af Hannah Totickis udstilling Gudernes Lager d. 12.10.23.
Restaurantholdet, der blandt andet står bag de velkendte restauranter Undici, Sankt Annæ 8 og 20A, barsler med en ny restaurant: Calma. Du har nu mulighed for at få en eksklusiv forsmag forud for deres åbning i Jægersborggade senere i år, til deres pop-up på CC.
På aftenen serverer Calma en delemenu med moderne og saftige italienske retter, hvor fokus er på sæsonens sprøde grøntsager og lokale råvarer. Læs menuen og bestil bord via linket i eventet – men skynd dig, der er kun et begrænset antal billetter.
Inden middagen kan du opleve et helt særligt kurateret program, når CCs direktør Marie Laurberg åbner udstillingen Gudernes Lager af Hannah Toticki. Med humor, fantasi og alvor undersøger udstillingen, hvad vil det sige at leve i en tid uden noget fælles helligt, der er større end os selv. Dette vil også være omdrejningspunktet for en intim samtale mellem videnskabsjournalist Lone Frank og kunstneren selv.
Book dit bord her: BOOKING
Læs mere om udstillingen her
Mere info
PROGRAM // UDSTILLINGSÅBNING
17.30
Velkomstglas i CCs café
18.00
Åbningstale ved CCs direktør Marie Laurberg + dørene til udstillingen åbner
18.15
Interview: Lone Frank interviewer Hannah Toticki
19.00
Middagsseating starter: Kom bag om CCs kulisser og book et særligt måltid fra kommende restaurant Calma i lokaler, der ellers ikke er åbne for offentligheden.
19.00 –
Musik og baren fortsætter i CCs café
21.00
Tak for i aften!