Træd ind i en magisk verden af børnelege fra hele kloden i udstillingen Children’s Games, der viser en perlerække af poetiske og politiske videoværker. For første gang i Skandinavien kan du opleve en stor soloudstilling skabt af den verdensberømte kunstner Francis Alÿs (f. 1959 i Antwerpen), som undersøger legs universelle karakter og stiller skarpt på legens betydning og relevans i en tid, hvor den er nedprioriteret i en moderne vestlig hverdag.

Børn der danser stoledans, slår smut, griner, flyver med drager, sjipper, øver sig, bygger sandslotte og ruller sig i sneen toner frem på de mere end 30 svævende skærme i optagelser fra alle verdenshjørner: Mexico, Afghanistan, DR Congo, Frankrig, Hongkong, Belgien, Kina – og for første gang med to nye værker skabt særligt til udstillingen på CC nu også Danmark.

Francis Alÿs – en skildring af det offentlige rum set gennem børnenes kreativitet

Med humanisme og indsigt i de lokale forhold skildrer Francis Alÿs det offentlige rum set gennem børnenes kreativitet. Legen omdanner ordinære elementer som sten, mønter, plastikflasker, bildæk og knoglestumper til magiske universer på tværs af landegrænser og kulturelle skel.

De klassiske børnelege, som er genkendelige med deres simple regler og rutiner, bliver i Children’s Games et vindue til alverdens kulturer og peger på det almenmenneskelige behov for at lege. Alle kendte kulturer i verden har et ord for leg. Gentagelser, nysgerrighed, spænding og glæde går igen i de forskellige lege – hvorigennem børnene udforsker og lærer om deres fysiske og sociale miljø.

Udstillingen peger på, at det at lege er et grundlæggende karaktertræk hos mennesker, og at det igennem menneskehedens udvikling har haft en evolutionær høj prioritering – på trods af legens til tider banale udtryk og en forestilling om, at leg er ”kun for sjov”. Det perspektiv vender Francis Alÿs på hovedet ved at placere børns leg i centrum i Children’s Games.

Faktisk er den seneste forskning gået så vidt som at pege på legs vigtighed, ikke blot blandt børn, men som en udviklende og forstærkende social faktor igennem hele livet – fra arbejdspladsen til parforholdet. Leg rummer potentiale for social udforskning, læring og glæde og er en afgørende faktor i det at være nysgerrig, indleve sig i andre mennesker og tilegne sig ny viden, som historisk set er menneskets allermest vindende træk.

Som en hyldest til legen som universel livsytring taler Children’s Games ind i en helt aktuel samfundsdebat, hvor psykologer og fagfolk i forening udtrykker bekymring over børn og unges stigende psykiske mistrivsel, og hvor legen i tiltagende grad forsvinder ind i digitale universer.

Antropologisk praksis med Francis Alÿs

Children’s Games giver et godt indblik i den interesse, som Alÿs generelt har for hverdagslivet og kulturelle ritualer, som han registrerer både med fotos, video, tegning og maleri. Oprindeligt er Alÿs uddannet arkitekt, og han er optaget af byen, dens sociale, kulturelle og politiske rum. Han undersøger ofte nøgternt et givent socialt emne eller en geografisk egn ved konkret at bevæge sig registrerende gennem det. Hans praksis har derfor nærmest antropologisk karakter, og hans vandringer udgør små performative handlinger, der er båret af en konceptuel ramme, en regel eller en leg og har et klart starts- og slutpunkt.

Francis Alÿs er særligt kendt for sine mange ’gå-performances’, hvor han går gennem et område, gerne med en specifik rekvisit. Blandt de tidligste performance-værker er The Collector (1991), hvor Alÿs går rundt i Mexico City med en hjemmebygget magnetisk legetøjshund på hjul. Gennem dagsvandringen tiltrækker hunden forskellige magnetiske genstande, der er blevet smidt i gaderne. Dokumentationen af performancen giver et indblik et en hektisk by, hvor ingen tilsyneladende tager notits af kunstnerens projekt. Et lignende projekt ses også i Paradox of Praxis 1 (Sometimes Making Something Leads to Nothing) (1997), hvor Alÿs har udskiftet den magnetiske hund med en stor isblok, som han skubber rundt i byen, indtil den til sidst er smeltet væk til ingenting. Som titlen poetisk-kritisk peger på, kan der, bl.a. i en Latinamerikansk kontekst, være et stort misforhold mellem den indsats, man yder, og det resultat, man opnår.

En anden gå-performance, der meget direkte er en politisk handling, er The Green Line (2004) udført i Jerusalems gader. Alÿs optegnede her med grøn maling dryppende fra en hullet malingsbøtte den grænse, der oprindeligt var besluttet og indtegnet på et kort i forbindelse med våbenhvilen mellem Jordan og Israel i 1948, og som eksisterede frem til Seksdagskrigen i 1967, hvor Israel besatte områder øst for grænsedragningen, der er beboet af palæstinensere. Dokumentationsvideoen starter med teksten: Sometimes doing something poetic can become political and sometimes doing something political can become poetic, hvor Alÿs selv meget rammende pointerer, hvordan hans praksis skifter mellem det poetiske og politiske.

Som med The Green Line opholder Francis Alÿs sig ofte i områder med politiske konflikter, og derfor bliver mange af hans værker på en indirekte måde en underfundig registrering, der gennem et poetisk billedsprog formår at adressere aktuelle politiske tematikker.

Belgiske Francis Alÿs (f. 1959) arbejder i det interdisciplinære felt mellem kunst, arkitektur og social praksis. Han arbejder i et bredt spænd af medier, som er alt fra performance til video til maleri. Ofte arbejder han med geopolitiske temaer, som han udfolder med stor poesi i sine værker. Alÿs er uddannet arkitekt, flyttede i 1986 til Mexico City, hvor han begyndte sin billedkunstneriske karriere. Han er kendt for sine på en gang antropologiske og æstetisk gennemførte videofilm, hvor han observerer hverdagssituationer kloden rundt. Hans mange videoværker ledsages ofte af tegning, maleri og optegnelser i forbindelse med de mange rejser, han foretager sig.

Ved Venedig Biennalen 2022 var Francis Alÿs udvalgt til at repræsentere Belgien, hvor han viste et udvalg af de nyeste af værkerne fra Children’s Games. I forbindelse med udstillingen på CC har Francis Alÿs haft mulighed for at optage to nye værker med børn, der leger henholdsvis Kluddermor og Appelsindans.

Knud Højgaards Fond
Bestles Fond
Lemvigh–Müller Fonden