Lilibeth Cuenca Rasmussen har skabt den tidsaktuelle udstilling I am not what you see, som undersøger det nomadiske, etnicitet og identitet.

Her står fire monumentale skulpturer med hvert sit navn, der på forskellig vis krydser arkitektur, kostumer og boformer.  Det er temaer, som kunstneren har arbejdet med siden starten af sin kunstneriske praksis, og I am not what you see, en af hendes største udstillinger til dato, udfolder netop denne undersøgelse med både installatoriske og performative greb.

I am not what you see er skabt særligt til CCs Hal 5, og den stiller skarpt på nomadens evne til at bære sit hjem med sig overalt og bevæge sig på tværs af landegrænser, kulturer og sociale forhold. Med udstillingen stiller Lilibeth Cuenca Rasmussen en række aktuelle spørgsmål om det nomadiske: Hvem er nomaden i dag, og hvor hører nomaden til? Hvad er det, vi bærer rundt med os af forestillinger og genetik? Og hvem er man egentlig, hvis man – som kunstneren selv – har en dobbelt etnisk identitet og har to eller flere lande, verdensdele og kulturer som tradition og hjem? Frem for at reducere hinanden til simple og entydige kategorier som mand, kvinde, asiat eller europæer, kunstner eller noget helt sjette, inviterer Lilibeth Cuenca Rasmussen til refleksion over alt det, der befinder sig bagved, indimellem og omkring.

Udstillingens fire skulpturer, Iris, Miss Fabula, Fatamorgana og Quadripoint, er skabt af meget forskellige materialer: strå, luftpostkuverter, dyner og tekstil. Fælles for dem er, at de mimer en boform og leder tankerne hen på fjerne destinationer med deres udformninger, der refererer til forskellige ikoniske nomadiske boliger. De er dog mere end det, vi ser ved første øjekast – som også udstillingstitlen indikerer. Deres hybridform mellem skulptur, bolig og beklædningsdel udfordrer vores stereotype forestillinger om hinanden og vores omgivelser.

Nomaden er kendetegnet ved ikke at eje noget jord, og det spejles i skulpturernes lethed og iboende mobile og transformative evner. Som gæst inviteres du til at reflektere over den nomadiske frihed og omskiftelighed ved at gå ind i skulpturerne – og tage identiteterne på dig som et stykke tøj.

De fire hybrider

Sun & Sea startede med et finurligt billede: feriegæster ligger på en sandstrand og synger, deres halvnøgne kroppe kan ses oppefra, fra solens perspektiv, som om menneskeheden var insekter. Derfra tog det omkring fire år, før menneskekroppens udsatte skrøbelighed gjorde det muligt for os at finde frem til en parallel, som besad den kolossale krops midlertidighed – Jordens krop. Selvom vi var klar over, at forestillingen på en eller anden måde ville beskæftige sig med klimaforandringer, var vi usikre på, hvordan et så stort og presserende emne kunne behandles på en subtil måde uden at være foruroligende og belærende. Operaens libretto er udformet som en mosaik af historier, indre monologer, drømme og tanker, der synges som soloer eller som kor af strandgæsterne. Denne ‘suppe’ af historier kunne lyde som en dagligdags og sorgløs summen, men midt i dette liturgiske, poppede og syntetiske hav af sange kan man mærke en forestående trussel. Billedet af fornøjelige feriedage står i kontrast til konsekvenserne af denne passivitet – planetens ressourcer der udvindes, som om det var en mousserende piña colada, man nipper til. (Vaiva Grainytė på vegne af det kunstneriske team)

Lilibeth Cuenca Rasmussen (f. 1970) er performance- og billedkunstner; gennem sin karriere har hun udviklet et markant tværæstetisk udtryk. I hendes fortællinger spiller tekst og andre virkemidler som musik, kostumer og en stringent scenografi en væsentlig rolle. Med en kritisk og humoristisk tilgang stiller hun skarpt på spørgsmål om etnicitet, identitet, køn, sociale relationer og tilhørsforhold. Mange af disse tematikker afspejler Cuenca Rasmussens dobbelte nationale tilhørsforhold med en filippinsk mor og en dansk far, hvilket giver hendes kunstnerskab et særkende, eftersom hun gennem kunsten peger på flere kulturer og samtidig definerer en tredje positioni sin kunst: Hun skaber sit eget hjem i og med kunstværket, som hun kan tage med sig overalt.

Udstillingens fire skulpturer aktiveres ved det tværæstetiske performanceværk Cocktails, hvor performere både bebor og iklæder sig skulpturerne med sang og dans. Læs mere om performancen her.

Minister Erna Hamiltons Legat

Beckett-Fonden

Statens Kunstfond

DYKON A/S

ALUPROFF A/S

Udstillingen er blevet til i samarbejde med sur le chemin design studio.