Søndag 16.2.20

Skab sammen med kunstneren Jacob Dahlgren

Om

Leg, spil, farver, eksperimenter og systemer fylder CCs udstillingshaller og værksted i vinterferien, når vi holder åbent alle dage i perioden 10.–16. februar, hvor alle aktiviteter er gratis efter betalt entré, og alle under 18 år har gratis adgang.

Åben workshop med kunstner Jacob Dahlgren

Vil du arbejde sammen med billedkunstner Jacob Dahlgren i værkstedet i CC Studio? Så skal du bare medbringe en T-shirt, en mulepose, en frugtpose eller andet, som er nemt af male på. Sammen vil vi finde på systemer og lege, som er med til at bestemme, hvordan du skal bruge former og farver. Hvis du ikke har noget at male på, kan du købe en T-shirt her.
Jacob Dahlgren arbejder med hverdagsmaterialer, gentagelser og systemer. Med udstillingen Art is Life på CC sætter Dahlgren fokus på, at kunsten er overalt omkring os. Som f.eks. på en stribet t-shirt, en dartskive eller i de 10.000 silkebånd, han har hængt op i værket The Wonderful world of Abstraction.

Du kan deltage i workshoppen med Jacob Dahlgren lørdag og søndag, og være med til at sende former og farver ud i verden.

Børne t-shirt: 50,00 DKK
Voksen t-shirt: 75,00 DKK

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om vores aktuelle udstillinger her.

Mere info

Om CC Studio

CC Studio er CCs formidlingscenter med base på 1. sal med værksteder, udstillingssale og rum til fordybelse og afslapning. Formidlingscentret tilbyder faciliteter, aktiviteter og læringsforløb for børn og unge såvel som voksne. Fællesskab er omdrejningspunktet for de fysiske, dialogbaserede og kreative møder med kunst. Målet er, at alle, uanset baggrund og kundskaber, skal have mulighed for at møde kunsten på en engagerende og uformel måde. Hvert år inviterer CC en international kunstner til at skabe et playscape i CC Studio; en installation af værker, som kunstcentrets gæster kan gå på opdagelse i, lege med og undersøge med kroppen.
Læs mere om CC Studio her.

Om Jacob Dahlgren

Jacob Dahlgren (f. 1970) bor og arbejder i Stockholm, hvor han også er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm i 1999. Hans værker er ofte farverige og publikumsinvolverende og tager udgangspunkt i en legende tilgang til kunsten og livet. Hans skulpturelle praksis er minimalistisk, men indeholder ofte et interaktivt eller performativt element. Læs mere om Jacob Dahlgren her.

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary