Lørdag 23.11.19

Åbent værksted med kunstner Jacob Dahlgren

Om

Jacob Dahlgren, som lige nu er aktuel med udstillingen Art is Life, introducerer i CC Studios værksted børn, unge og andre interesserede for sine arbejdsmetoder og praksis.

Dahlgren arbejder med hverdagsmaterialer, gentagelser og systemer. Til dette åbne værksted vil han inspirere CCs gæster til at opfinde deres egne systemer og male plakater, der bruger farver og mønstre til at kommunikere uden ord.

Læs mere om Art is Life her.

Vi glæder os til at se jer!

Mere info

Jacob Dahlgren

(f. 1970) bor og arbejder i Stockholm, hvor han også er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm i 1999. Hans værker er ofte farverige og publikumsinvolverende og tager udgangspunkt i en legende tilgang til kunsten og livet. Hans skulpturelle praksis er minimalistisk, men indeholder ofte et interaktivt eller performativt element.

CC Studio

er CCs formidlingscenter med base på 1. sal med værksteder, udstillingssale og rum til fordybelse og afslapning. Formidlingscentret tilbyder faciliteter, aktiviteter og læringsforløb for børn og unge såvel som voksne. Fællesskab er omdrejningspunktet for de fysiske, dialogbaserede og kreative møder med kunst. Målet er, at alle, uanset baggrund og kundskaber, skal have mulighed for at møde kunsten på en engagerende og uformel måde. Hvert år inviterer CC en international kunstner til at skabe et playscape i CC Studio; en installation af værker, som kunstcentrets gæster kan gå på opdagelse i, lege med og undersøge med kroppen.
Læs mere om CC Studio her.

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary