Mandag 19.8.19 - Lørdag 29.6.19
Weaving Lab
Om
CC Studio og den amerikanske kunstner Marianne Fairbanks inviterer alle til at prøve kræfter med vævning hos Weaving Lab!
Weaving Lab både udforsker og udfordrer traditionen omkring vævning. De arbejder for at udvide adgangen til vævning og skabe en dialog, der åbner for nye perspektiver på tekstiler, fællesskab og fremstilling. Vævemetoderne hos Weaving Lab tager udgangspunkt i rytme, matematiske systemer, meditation og materialitet. Her er alle velkommen til at deltage og opleve, hvordan kontakten med Weaving Labs materialer og eksperimenterende teknikker kan være med til at (gen)skabe et nyt socialt rum.
Weaving Lab er åbent for alle, og det er gratis at deltage efter betalt entré til Copenhagen Contemporary. Kom forbi Refshaleøen og væv, forbind og udforsk sammen med os.
Weaving Sounds
Som en del af samarbejdet med CC Studio lancerer Weaving Lab et særligt projekt, der hedder Weaving Sounds. Her vælger hver væver selv musik, som de lytter til, mens de arbejder. Her kan vævningen blive en multisensoriske oplevelse idet den knytter tråde til både håndens arbejde og oplevelsen af musik.
Weaving Sounds er udviklet i et samarbejde mellem komponist Joseph Adamik og Marianne Fairbanks. Weaving Lab blev stiftet af Marianne Fairbanks i 2016. Weaving Lab assistenter er Kat Bunke og Erica Hess.
Marianne Fairbanks er billedkunstner, designer, kurator og adjungerende professor i designstudier ved University of Wisconsin-Madison. Hun er uddannet på School of the Art Institute of Chicago og University of Michigan. Hendes arbejde er blevet vist internationalt fx på The Museum of Art og Design, NY, Museum of Contemporary Art i Chicago, The Smart Museum of Art, Chicago og Museum London, Ontario Canada. Hendes arbejde spænder over kunst, design og social praksis. Hun kortlægger nye materialer og konceptuelle områder, innoverer løsningsbaseret design og fremmer nye former for kulturproduktion.
Joseph Adamik er komponist, producent, multi-instrumentalist, trommeslager. Han er tidligere medlem af det eksperimentelle rockband Califone og bandet Iron & Wine. Adamik har komponeret og optaget flere filmkompositioner og været sessionsmusiker på flere albums. Han har optrådt på bl.a. Sydney Opera House, Radio City Music Hall, The Hammer Museum, Walker Arts Center, Marfa Ballroom, Museum of Contemporary Art Chicago, Warhol Museum og Sundance Film Festival.
Mere info
Datoer:
1) Onsdag d. 21. august kl. 11-18. Åbningsarrangement kl. 16-18.
2) Torsdag d. 22. august kl. 11-21.
3) Fredag d. 23. august kl. 11-18.
4) Lørdag d. 24. august kl. 11-18.
5) Søndag d. 25. august kl. 11-18.
6) Mandag d. 26. august kl. 11-18.
7) Tirsdag d. 27. august kl. 11-18.
8) Onsdag d. 28. august kl. 11-18.
9) Torsdag d. 29. august kl. 11-21.
10) Fredag d. 30. august kl. 11-18. Afslutningsarrangement kl. 16-18.