Find vej →

Copenhagen Contemporary

Fredag 9.10 18:00 – 23:00

Kulturnat på Copenhagen Contemporary

Mere info

Kulturnat på CC

18:00 – 23:00

Indgang er gratis fra klokken 18 med et Kulturnat-pas.

Kulturnat på Copenhagen Contemporary

Til Kulturnatten på CC kan du opleve to af den udstillingsaktuelle kunstner Camille Henrots mest hyldede film under åben himmel. Vi viser dem nemlig udenfor – på vores store skærm, helt gratis.

Henrot regnes blandt verdens mest indflydelsesrige nulevende kunstnere: hun vandt Sølvløven på Venedigbiennalen, og hendes værker vises på museer som New Museum, Centre Pompidou og Palais de Tokyo. ARTnews har placeret hendes gennembrudsfilm blandt de ti vigtigste kunstværker i dette århundrede.

I Grosse Fatigue (2013, 13 min.) fortæller Henrot hele verdens skabelse på tretten minutter. Filmen blev til, mens hun gravede sig ned i Smithsonian Institutions enorme arkiver i Washington, og den fletter dyreskeletter, udskårne figurer og optagelser fra museets magasiner sammen med billeder fundet online. Det hele udspiller sig i pop-up-vinduer, der åbner og lukker sig på et computerskrivebord, mens en stemme i spoken word-stil væver skabelsesmyter fra hele kloden sammen med videnskabens fortællinger. Et svimlende portræt af vores overflod af information – og dens grænser. Det var netop denne film, der vandt Sølvløven i 2013.

Saturday (2017, 19 min.) følger Syvende Dags Adventistkirken, der fejrer sabbat og døber ved fuld neddykning om lørdagen. Optaget i USA, Polynesien og Tonga klipper filmen mellem dåbsritualer, mad, surfing og lægeundersøgelser, mens en strøm af tekst ruller hen over billederne – på én gang en kilde til viden og et ønske om at slippe væk fra den. Tilbage står en fordybelse i håb, tro og den meget menneskelige længsel efter et liv, der føles mere muligt.

Filmene afspilles fem gange i løbet af aftenen – hver hele time fra kl. 18, med sidste visning kl. 22.

Har du et Kulturnat-armbånd, kommer du gratis ind i selve udstillingen. Her venter udstillingens hovedværk, Henrots nye film In the Veins (2026), i skandinavisk premiere – af Art in America allerede kaldt “en øjeblikkelig klassiker”.

Undervejs holder vi korte talks, du kan folde traner i den verdensberømte arkitekt Kengo Kumas installation Earth | Tree og selv bygge videre med træ og tegl.

Vi har åbent til kl. 23.