Kreative kurser til voksne
CC Skills
Kreative kurser til voksne
Hos Copenhagen Contemporary er kreativitet for alle.
Med CC Skills tilbyder vi en række workshops og kurser for voksne, der har til formål at vække nysgerrighed og inspirere til praktisk udforskning inden for kunst, design og kreativ tænkning.
Uanset om du tager dine første skridt ind i en kunstnerisk praksis eller ønsker at fordybe dig i dit håndværk, giver hvert forløb plads til at eksperimentere, lære og opdage nye måder at se og skabe på.
CC Skills: Hvordan tegner jeg?
Hvordan tegner jeg? er et seksugers kursus, som undervises af billedkunstneren Noah Pryke. Kurset inviterer deltagerne til at frigøre deres kreativitet gennem tegning og udforske abstraktion, intuition og udtryk.
Kursusstart: 05.02.26
CC Skills: Hvordan skriver jeg?
Dette er et 6-ugers skriveværksted skabt til at åbne op for din kreativitet og give plads til nysgerrighed og leg gennem: skrivning.
Kursusstart: 18.02.26
CC Skills: Hvordan maler jeg?
Hvad er det, der gør oliemaling så særlig? Hvorfor har dette relativt simple materiale fanget så mange kunstneres opmærksomhed gennem tiden? I løbet af dette 6-ugers kursus vil kunstner Noah Pryke dykke ned i oliemalingens kvaliteter.
Kursusstart: 17.02.26
CC Skills: Hvordan laver jeg keramik?
Dette er et 6-ugers kursus, der er designet til at vække din kreativitet og udforske fortællinger gennem relieffer i ler. Forløbet henvender sig til voksne og er velegnet til både begyndere og øvede.