Tirsdag 10.2 11:00 – Søndag 15.2 18:00
Vinterferie på CC
Fastelavn, monstre og masser af fantasi
Tag hele familien med til Copenhagen Contemporary i vinterferien, hvor vi inviterer til en uge fyldt med kreativ leg, kunstoplevelser i børnehøjde og fastelavnsstemning.
Værksted hele ugen
I vores åbne værksted kan børn (og voksne) slå sig løs med fastelavnsris, ansigtsmaling, udklædning og pyntning af tønder. Sammen forvandler vi rummet til et farverigt og fantasifuldt univers – og der er plads til både små kunstnere og store idéer.
Kunst-talks i børnehøjde
Hver dag i uge 7 kan I komme med til korte, levende talks om værkerne i vores udstillinger – målrettet børn og nysgerrige familier.
🕦 Kl. 11.30, 12.30 og 13.30
Varighed: ca. 10 minutter
(Et perfekt pitstop mellem leg, værksted og udstillinger.)
Petting Zoo
Hele ugen vil I kunne prøve at holde en ægte blød robot fra værket After Care af Mikkel Bojesen & Rhoda Ting, der er en del af udstillingen Soft Robots.
Monster Chetwynd: introduktion + tegneworkshop
Lørdag den 14. februar kl. 13-14 guider en CC-underviser jer gennem en tegneworkshop og introduktion af Monste Chetwynds fantasifulde univers i Hal 4, hvor vi arbejder med tegneøvelser i selve udstillingen.
Ekstra vinterferie-fordele
– Kom udklædt i uge 7 og få gratis entré
– 20 % rabat på alle drikkevarer i Darcy (I får en voucher når i har betalt for entréen)
Vinterferien på CC er fyldt med fantasi, fællesskab og kunst, der må røres, tegnes, tales om og leges med. Vi glæder os til at se jer.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary