Find vej →

Copenhagen Contemporary

Torsdag 4.12 18:15 – 20:00

Forelæsning og omvisning: Soft Robots på CC

I samarbejde med Københavns Folkeuniversitet åbner CC dørene for en forelæsning og omvisning i den anmelderroste udstilling Soft Robots. Her kan du høre unikke historier fra kunstverdenen, når CC’s direktør og kurator bag udstillingen, Marie Laurberg, fortæller om arbejdet med Soft Robots og samarbejdet med kunstnerne – og løfter sløret for nogle af de mange overvejelser, der ligger bag udstillingens tilblivelse. Efter forelæsningen vil der være omvisning i selve udstillingen med CC’s omvisere.

Udstillingen Soft Robots på Copenhagen Contemporary samler en række markante samtidskunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, biologi og eksistens. Gennem skulptur, installation, video og lyd undersøger værkerne, hvordan teknologi ikke blot kan kopiere det menneskelige, men formes som noget sanseligt, følsomt og levende. Udstillingen viser, hvordan kunsten kan åbne nye forståelser af det teknologiske som en del af vores væren i verden.

Udstillingen præsenterer værker af: A.A. Murakami, Alice Bucknell, Ayoung Kim, Daria Martin, Holly Herndon og Matt Dryhurst, Joan Heemskerk, Jonas Kjeldgaard Sørensen, Klára Hosnedlová, Martyna Marciniak, Nanna Debois Buhl, Rhoda Ting og Mikkel Bojesen, Silas Inoue, Takashi Murakami, WangShui og Yunchul Kim.

Find din billet her.

Billetprisen er inkl. entré.