Tilgængelighed

CC er et kunstcenter for alle, og herunder finder du information om, hvordan du kan få mest ud af dit besøg. 

Kontakt os

Vi arbejder løbende på at blive bedre og dygtigere til at tage imod alle slags gæster. Derfor er du meget velkommen til skrive, hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer på:
Tlf: +45 29 89 80 87 (telefontid onsdag-fredag 14-16) eller e-mail: contact@cphco.org 

  • Tilgængelig med el- og manuel kørestol
  • Elevator på alle etager
  • Servicehunde er velkomne
  • Handicap p-pladser ved hovedindgangen

Tlf: +45 29 89 80 87 (telefontid onsdag-fredag 14-16) eller e-mail: contact@cphco.org 

Find vej

  • Copenhagen Contemporary ligger på Refshaleøen.  
  • Indgangen til Copenhagen Contemporary er markeret med et vertikalt skilt “Art Center” og store, orange CC’er i neon.  
  • Vær opmærksom på at underlaget på vejen foran kunsthallen er ujævn og at der er huller i asfalten.

 

Hvordan kommer du frem? 

Med bil

Der er tre handicap p-pladser lige foran CCs hovedindgang 

Der er mange flere parkeringspladser i området.  

Vær opmærksom på, at du skal have gyldig parkeringsbillet. 

Med cykel

Det er nemt at nå CC på cykel bare 10 minutter fra Kgs. Nytorv. Turen langs vandet tager dig gennem en historisk del af København, der i dag huser Operaen, Holmens gamle forsvarsanlæg, Noma og Refshaleøens grønne og rå industriomgivelser.

Med bus 2A

Der er cirka 500 meter fra bus 2A stoppestedet.

Gå til venstre i T-krydset foran busstoppestedet. Drej derefter til højre og forsæt fremad 250 meter.
Indgangen til Copenhagen Contemporary er markeret med et vertikalt skilt “Art Center” og store, orange CC’er i neon.

Med Havnebussen

Du kan tage Havnebussen til Refshaleøen, det er en skøn, nem og rigtig god mulighed for at se København fra vandet.

Fra havnebusstoppet skal du gå langs molen ad den asfalterede sti i samme side som havnebussen lægger til. Forsæt derefter højre om den gule bygning for enden af stien. På den anden side af denne bygning følg da holdepladserne til biler i 250 meter.

Indgangen til Copenhagen Contemporary er markeret med et vertikalt skilt “Art Center” og store, orange CC’er i neon

Handicapparkering

  • Der er tre handicap p-pladser lige foran CCs hovedindgang 
  • Der er mange flere parkeringspladser i området.  
  • Vær opmærksom på, at du skal have gyldig parkeringsbillet. 

Indgang

  • Du kan komme ind på Copenhagen Contemporary via hovedindgangen eller via vores café, Connie Connie.  
  • Begge indgange kan tilgås via rampe og dørene åbner automatisk.  
  • Hovedindgangen er 100 cm bred.

El- og manuel kørestol

  • Copenhagen Contemporary kan tilgås med el- og manuel kørestol. 
  • Hovedindgangen og vores café Connie Connie kan tilgås via rampe og dørene åbner automatisk. Hovedindgangen er 100 cm bred. 
  • Der er elevator på alle etager.
  • Der er handicaptoiletter i stuetagen og på 2. sal.
  • Det er muligt at låne en manuel kørestol. Spørg vores værter eller i billetskranken.  
  • Det er gratis at have ledsager med som kørestolsbruger, eller ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort. 
  • Der er plant underlag i alle rum, dog skal man bevæge sig større distancer for at komme rundt i huset.
  • I sjældne tilfælde kan der være særudstillinger eller enkelte værker, som desværre ikke kan opleves i kørestol. I de nuværende udstillinger er det desværre ikke muligt at opleve James Turrells Aftershock i kørestol. 

Faciliteter

Toiletter

Der er handicaptoiletter med toiletarmstøtte i stuen og på 2. etage. Her finder du også pusleborde.

Lift / Elevator

Copenhagen Contemporary fordeler sig på tre etager, som alle er tilgængelige via elevator og trapper. Elevatoren er 103 cm bred og 143 cm dyb. Vær opmærksom på at den er langsom og er forbeholdt gæster der ikke kan benytte trappen.

Siddepladser

Der er siddepladser rundt i huset. I foyeen er der sofaer med ryglæn og i udstillingerne kan du finde bænke og taburetter, hvor du kan sidde og hvile. Det er også muligt at låne klapstole – spørg vores værter eller i billetskranken.

Mad og drikke

Du kan købe lækker mad i vores café Connie Connie i stueetagen. Du kan finde menu og mere information her.
Du er også velkommen til at nyde egen medbragt mad og drikke i vores designerede madpakkeområde på trappeopsatsen i Hal 4.

CC Shop

Du finder CC-shoppen i stueetagen lige indenfor hovedindgangen.

Ledsagere og servicehunde

  • Det er gratis at have ledsager med som kørestolsbruger eller ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort. I kan hente adgangsbillet til ledsageren i billetskranken.
  • Servicehunde er velkomne.

Hjælpemidler

Sprog

Alle udstillingstekster på CC kan findes på dansk og engelsk

Kort fortalt

I vores udstillinger finder du vores ‘kort fortalt’, hvor du ved hjælp af en kort tekst og tegninger kan lære mere om udstillingen og kunsterne bag. Vi arbejder løbende på at gøre informationen og kunsten mere tilgængelig.

Audioguides 

I udvalgte udstillinger tilbyder vi oplæste udstillingstekster. Scan QR-koden ved værkerne med din telefon for at lytte til værksteksterne.

Værter 

Rundt omkring i huset møder du vores værter, de har beige jakker på og vil meget gerne fortælle og svare på spørgsmål om kunsten. De kan også hjælpe dig med at finde rundt på Copenhagen Contemporary.

Værkstedsaktiviteter  

  • I udvalgte udstillinger er der områder, hvor du selv kan prøve at lave noget med dine hænder.
  • Vores værksted ligger på 1. sal og har åbent i weekenden og skoleferier mellem 11.00 – 17.30.
  • Her kan alle komme og lave aktiviteter inspireret af de aktuelle udstillinger. Vores værkstedformidlere er der til at hjælpe og vejlede.

Sensorisk følsomhed

Nogle kunstværker og udstillinger indeholder elementer med kraftigt og/eller blinkende lys og høje eller vedvarende lydeffekter. Det kan være overvældende for personer med epilepsi og/eller sensoriske følsomheder såsom lys- eller lydfølsomhed.  

Du kan finde mere information her på hjemmesiden under de enkelte udstillinger, eller spørge vores værter om hjælp når du ankommer. Du er også velkommen til at kontakte os på forhånd på tlf: +45 29 89 80 87 (telefontid onsdag-fredag 14-16) eller e-mail: contact@cphco.org, hvis du har spørgsmål.  

Stille besøg

Hvis du ønsker et mere stille besøg, anbefaler vi at besøge os tidlig eftermiddag i hverdage eller torsdage om aftenen, hvor vi har åbent helt til kl. 21.00. 

  • Tilgængelig med el- og manuel kørestol
  • Elevator på alle etager
  • Servicehunde er velkomne
  • Handicap p-pladser ved hovedindgangen

Tlf: +45 29 89 80 87 (telefontid onsdag-fredag 14-16) eller e-mail: contact@cphco.org 

Værter

På Copenhagen Contemporary har vi udstillingsværter, som er klar til at tale med dig om kunsten. De har beige jakker på.  

Værterne er her for at gøre dit besøg så godt som muligt. Tag fat i dem, hvis du har lyst til en snak om kunsten eller har brug for hjælp eller information. 

Find vej på CC

Copenhagen Contemporary fordeler sig på tre etager, som er tilgængelige via trapper eller elevator.

Du kan også finde et visuelt overblik over CC i gangen mellem vores hovedindgang og café.

Du kan se og downloade et kort over vores hus 

Kunstneriske workshops for neurodiverse grupper

Samarbejdet med Project Art Works, et kollektiv af neurodiverse kunstnere, der gennem arbejde med kunst, aktivisme og social omsorg undersøger kunstnerisk udtryk og repræsentation som en menneskeret, i forbindelse med udstillingen Residential, er med til på sigt at forme CCs praksis og arbejde med at øge repræsentationen i kunstverdenen såvel som i samfundet og dermed styrke CCs position som en levende institution, hvor alle mennesker kan tage del i kunstoplevelsen.

Med udgangspunkt i kollektivets metoder deltager inviterede grupper af personer med neurodiversitet og funktionsvariationer, i løbet af udstillingsperioden, i lukkede kreative workshops på CC’s lukkedage, der giver indsigt i- og plads til at udforske Project Art Works’ metoder. 

Du kan læse mere på udstillingssiden og få yderligere oplysninger hos udstillingsværterne eller via e-mail på solveig@cphco.org.