Yet, it Moves! Symposium

Om

Kunstnerne og forskere søger svar på universets store spørgsmål, når CC inviterer til en helt særlig dag, som samler nogle af de stærkeste stemmer indenfor kunst og videnskab og giver eksklusiv adgang til CCs udstillingshaller.

Hvad sker der, når vi sætter kunstnere sammen med videnskabsmænd, låser døren og smider nøglen væk? 

Kom med til CC Symposium og få et unikt indblik i det arbejde, der har dannet grundlag for det banebrydende forsknings- og udstillingsprojekt Yet, It Moves!, som undersøger universets eneste konstant: bevægelse.

Bevægelse er en grundpræmis for alt i universet fra de allermindste atomare partikler, over menneskekroppens bevægelser til stjernehimlens makrokosmos. Til symposiet har du mulighed for at komme ind bag kulissen og helt ned i materien med nogle af de dygtigste hjerner, som på tværs af kunst og videnskab både skaber og skubber til den viden, vi har om vores verden og færden.

Igennem to år har særligt udvalgte kunstnere sammen med nogle af verdens mest prominente forskningsinstitutioner udviklet værker, der udfolder bevægelse som allestedsnærværende fænomen og gør os bevidste om de mange og komplekse mønstre, vi alle er en del af. Intet står nemlig stille. Selv de ting, vi ser som uforanderlige, er i konstant bevægelse – inden i os, omkring os og over os. Den kunstneriske fortolkning af den glimtvise erkendelse af dette større hele i bevægelse kan du til symposiet eksklusivt få lov til at opleve før nogle andre udstillingen, som åbner for offentligheden senere samme aften.

Kom med til en dag, hvor du i selskab med internationale kunstnere, professorer fra Niels Bohr Instituttet, forskere i bioteknik, kortlæggere af stjerner, lektorer fra DARK mfl. kan se og høre mere om en stjernerække af værker og komplekse fænomener som sorte huller, stjernedannelse, tyngdebølger, universets udvidelse på makroskala til menneskekroppens bevægelsesmønstre til atomeksplosioner og partiklers interaktion på mikroskala.

Mere info

Symposium Program

Mødested: Hal 6 på CC.

10.30-11.00: Registrering + kaffe + kage

11.00-11.10: Marie Laurberg, Direktør CC, Åbningstale

11.10-11.35: Introduktion til Yet, it Moves! af kuratorer og forskningspartnere:

Irene Campolmi, kurator og forsker for “Yet, it Moves!” CC København
Jannie Haagemann, seniorkurator og udstillingschef, CC København
Line Wium Olesen, assisterende kurator, CC København
Jens Hjorth, professor ved forskningssektionen DARK på Niels Bohr Institutet’, København
Andreas Roepstorff, leder af Skolen for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og grundlægger af IMC, Interacting Minds Center for Study of Cognition, Communication and Choice, Aarhus Universitet, Aarhus
Mónica Bello, kurator og leder af kunst ved CERN, Genève.

11.35 -12.15: Åbning Keynote:

Alt er i bevægelse. Over os, under os, inden i os.

Marianne Vestergaard, leder af forskningssektionen DARK og professor ved Niels Bohr Institutet, København.

12.15 – 13.00: Frokost

13.00- 13.30: Skabt af stjernestøv

Cecilie Waagner Falkenstrøm, kunstner (DK).
Arka Sarangi, forsker ved DARK, Niels Bohr Institutet, København.

13.30-14.00: Sprog og landskaber

Jakob Kudsk Steensen, kunstner (DK/DE).
Melanie Challenger, forfatter og forsker i bioetik, næstformand for Nuffield Council on Bioethics og vicepræsident for RSPCA.

14.00-14.30: Kortlægning af universets stjerner: Henriette Swan Leavitt og arven fra kvindelige astronomer i astrofysikken i dag.

Ligia Bouton, kunstner (USA).
Christa Gall, lektor, DARK ved Niels Bohr Institutet, København.

14.30- 15.00: kaffepause + kage

15.00 -15.30: Hukommelsen; et middel til at forestille sig og konstruere fremtiden

Helene Nymann, kunstner (DK).
Andreas Roepstorff, institutleder, Skolen for Kultur og Samfund, og leder og stifter af Interacting Minds Centre.

15.30-16.15: Kunst på kanten af videnskab

Jenna Sutela, kunstner (FIN/DE).
Mónica Bello, kurator og leder af kunst ved CERN, Genève.

16.15- 16.30: Afsluttende bemærkninger & spørgsmål

16.30-17.00: Mingle og drinks før udstillinsåbning af Yet, it Moves!

Åbningsplan
17.00 Velkomstglas til de første i Foyeren med Hasfeldt (DJ set)
18.00 Åbningstaler
18.10 Dørene til udstillingen åbner
21:00 Koncert med Astrid Sonne og udstillingerne lukker
22:00 Xenia Xamanek (DJ set)
00:00 Tak for i aften

KLIK HER FOR TILMELDING

Yet, It Moves! 

Udstillingens kunstnere er Ryoji Ikeda, Jakob Kudsk Steensen, Jenna Sutela, Ligia Bouton, Helene Nymann, Nina Nowak, Jens Settergren, Black Quantum Futurism, Cecilia Bengolea, Cecilie Waagner Falkenstrøm og Nora Turato. De har siden 2021 været i dialog med forskere fra udstillingens fire videnskabelige forskningspartnere: DARK på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Arts at CERN i Genève, Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet og ModLab (Digital Humanities Laboratory) ved University of California i Davis.

Dette møde har resulteret i værker, hvis perspektiver breder sig over forskningsfelter som astro- og kvantefysik, hjerne- og kognitionsforskning, antropologi og teknologi- og performancestudier.

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary