Find vej →

Copenhagen Contemporary

Tirsdag 7.7 11:00 – Søndag 2.8 18:00

Sommerferie på CC – for børn og familier

Mere info

Åbningstider

mandag lukket
tirsdag 11:00 – 18:00
onsdag 11:00 – 18:00
torsdag 11:00 – 21:00
fredag 11:00 – 18:00
lørdag 11:00 – 18:00
søndag 11:00 – 18:00

Priser

Billetter kan købes i skranken ved ankomst.

(Børn under 12 år bedes være i følgeskab med en voksen).

Sommeren på Copenhagen Contemporary er fyldt med leg, samtaler og kreative eksperimenter. Hos os er der plads til at stille spørgsmål, undre sig og gå på opdagelse i kunsten – uanset alder. Vores udstillingsværter står klar i hallerne og er altid parat til en snak om kunsten, også med de yngste gæster.

BørneCCirklen – et kreativt møde med kunsten

Hver dag i hele juli – kl. 12:45 ruller vi vores store, runde tæppe ud et nyt sted i udstillingshallerne. Her inviterer en kunstvært til kreative aktiviteter med afsæt i den aktuelle kunst.

BørneCCirklen er et fleksibelt format, hvor I deltager på jeres egne præmisser. Aktiviteterne varer 20–30 minutter, men I bliver siddende så kort eller så længe, som det passer jer. Indholdet skifter løbende, så der er altid nye materialer, udtryksformer og metoder at udforske.

Ingen tilmelding – mød blot op, og spørg vores kunstværter på dagen, hvor I finder tæppet.

Åbent værksted i weekenderne

I weekenderne er værkstedet åbent og gratis for alle besøgende. Her kan børn, unge og voksne kaste sig over kunstneriske aktiviteter og udforske materialer og temaer fra de aktuelle udstillinger. Denne sommer laver vi hjemmelavede snortelefoner inspireret af Camille Henrots udstilling Paper Planes. Vores værkstedsformidlere hjælper og guider undervejs.

Praktisk info til familier

I hal 4 finder I et område, hvor I kan spise medbragt mad og drikke. I caféen kan I købe mad, kaffe og noget koldt at drikke.

  • Barne- og klapvogn: I er altid velkomne til at tage barnevogn eller klapvogn med gennem udstillingerne – bare der tages hensyn til kunsten og de øvrige gæster.
  • Puslebord: Toiletter med puslebord finder I i stueetagen og på 2. sal.
  • Garderobe: Læg gerne jeres ting i garderoben – større tasker og jakker må ikke tages med rundt i udstillingerne. Gratis aflåselige skabe finder I i stueetagen ved caféen.