Monstre mellem myte og historie

Talk og performance med Marie Laurberg, Jessie Kleemann og Martin Brandt Hansen

Arrangementet er en del af Golden Days 2026.

Denne aften inviterer CC til samtale og performance om monsteret som historisk konstruktion og kropslig erfaring med direktør Marie Laurberg og kunstnerne Jessie Kleemann og Martin Brandt Hansen. Kleemann aktiverer i performancen ‘Qivittoq’ den mytologiske figur fjeldgængeren, den udstødte, der forlader fællesskabet og bliver til noget andet. Brandt Hansen tager afsæt i masketraditionen ‘Mitaarneq’, hvor uigenkendelige skikkelser bevæger sig mellem hjem, ritual og fællesskab. Sammen undersøger de, hvordan myter, ritualer og kunstneriske praksisser kan genforhandle det monstrøse.

—

Vi lever i en tid, hvor monstret ikke længere kan placeres sikkert i myten eller fiktionen. Det trænger sig på som figur for det fremmede, det fortrængte og det, der unddrager sig entydig forståelse.

Samtalen tager udgangspunkt i værker, der aktiverer grønlandske myter, ritualer og performative traditioner, hvor grænsen mellem menneske og ikke-menneske konstant forskydes.

Monstret er aldrig neutralt. Det opstår dér, hvor grænser trækkes – mellem menneske og ikke-menneske, mellem centrum og periferi, mellem det acceptable og det udstødte. I en kolonial historie har monstret ofte været knyttet til forestillinger om det fremmede, det vilde og det ukontrollerbare; en figur, der både fascinerer og legitimerer afstand.

I forbindelse med Golden Days 2026 inviterer Copenhagen Contemporary til en samtale, der undersøger monstret som historisk konstruktion og kropslig erfaring.

Med afsæt i udstillingen Fire & Ice – On Belonging and Becoming in Kalaallit Nunaat mødes kunstnerne Jessie Kleemann og Martin Brandt Hansen med CC’s direktør Marie Laurberg til en samtale om, hvordan myter, ritualer og kunstneriske praksisser kan genforhandle det monstrøse.

Martin Brandt Hansen

Martin Brandt Hansen (f. 1990) tager afsæt i Mitaarneq, en masketradition, hvor uigenkendelige skikkelser bevæger sig mellem hjem og fællesskab. Figuren er både truende og social, både fremmed og velkendt.

I hans nykommissionerede værk aktiveres denne dobbelhed som en undersøgelse af, hvordan kulturelle udtryk formes, forskydes og genopstår i spændingsfeltet mellem inuittraditioner og dansk kolonihistorie. Monstret fremstår her som en bevægelig figur, der destabiliserer faste identiteter.

Jessie Kleemann

Jessie Kleemann (f. 1959) arbejder med det groteske, det abjekte og det kropslige som steder, hvor historiske magtforhold sætter sig igennem.

I performancen Qivittoq (fjeldgængeren) aktiverer hun en mytologisk figur – den udstødte, som forlader fællesskabet og bliver til noget andet. Qivittoq kan læses som en konsekvens af sociale og historiske brud, men også som en radikal position uden for normens blik.

Hos Kleemann bliver monstret et sted for både sårbarhed og modstand, hvor spørgsmålet ikke kun er, hvem der er udenfor, men også hvem der har magten til at definere det.

Samtalen kredser om monstret som spejl for samfundets egne forskydninger og som bærer af koloniale blikke og samtidige identitetskampe. Hvad udgrænser vi som monstrøst, og hvorfor? Hvad sker der, når det, der tidligere blev gjort til det fremmede, genindtages og omskrives indefra? Og hvordan kan kunstneriske praksisser åbne for nye måder at forstå tilhørsforhold, krop og identitet på?

Gennem kunst, mytologi og performative traditioner undersøger samtalen, hvordan monstret kan fungere som både historisk figur og kritisk redskab i mødet med samtidens spørgsmål om identitet, magt og tilhørsforhold.