Tirsdag 17.2.26 17:00 – Tirsdag 24.3.26 19:00
CC Skills: How Do I Do Visible Mending?
Billetter
Mere info
Praktisk information
Sted: Copenhagen Contemporary
For voksne på alle niveauer
Sprog: Dansk & Engelsk
Pris:
Voksen: 1950 kr.
Under 30: 1755 kr.
CC-medlemspris Voksen: 1755 kr.
CC-medlemspris under 30: 1580 kr.
Alle materialer er inkluderet i prisen (men medbring det tøj, du ønsker at reparere).
Program
- Tirsdag d. 17. feb kl. 17-19
Hvad er Visible Mending?: Opbyg selvtillid i arbejdet med tekstiler og tråd og nål ved basale sting-teknikker. - Lørdag d. 28. feb kl. 11-14
Design og patchwork: Oversæt til teknikker til design og udvid teknisk repertoire ved at introducere ”lappeløsninger”. - Tirsdag d. 3. marts kl. 17-19
Start reparation af eget tøj: Overførsel af foreløbbige teknikker til egne beklædningsgenstande - Lørdag d. 14. marts. Kl. 11-14
Møsntre, rytmer og personligt udtryk: Arbejde med design som udtryk – ikke kun funktion. Udforske eksperimenter med mønstre, rytme og farve - Tirsdag d. 17.marts kl. 17-19
Fra rester til små skatte: Reflektere over æstetik, håndarbejde og personligt udtryk i arbejdet med kursets overskudsmateriale og konstruktionen af en stof-accessoires
- Tirsdag d. 24. marts kl. 17-19
Afslutning: Vi samler alle de teknikker og skills, du har fået i løbet af kurset
Den 29. marts kl.11-14 afholdes en mini-fernisering sammen med de resterende kurser på CC skills. Denne dag er en mulighed for at vise frem, hvad I har arbejdet med på kurset og samtidig se, hvad de andre kurser har lavet. Hver kursist har mulighed for at invitere 1 gæst med gratis. Efter ferniseringen kan I gå på opdagelse i CC’s udstillinger eller tage en kop kaffe i vores café. Det er frivilligt om man ønsker at deltage.
CC Skills: How do I do Visible Mending er et 6-ugers kursus, der inviterer dig til at reparere og dekorere dit tøj med omtanke for både materialer og miljø. Forløbet henvender sig til voksne og er velegnet til både begyndere og øvede.
Underviseren, Lisa Kappe, tager udgangspunkt i den japanske filosofi Sashiko, hvor hvert sting er et udtryk for omsorg og respekt for materialet og de ting vi ejer. Kurset handler om mere end blot at sy – det handler om at tage ansvar for det, vi ejer, og vende tilbage til en langsommelighed og fordybelse i en verden præget af hurtigt forbrug. Når du arbejder med visible mending, får du redskaber til at forlænge levetiden på dit tøj og giver samtidig dig selv muligheden for at tage et pusterum og give dig hen til tilfredsstillelsen i at lade hænderne tænke for dig.
Det kan du forvente
Hver session er en sanselig og fordybende oplevelse – 2 til 3 timers eksperimenterende øvelser med fokus på synlig reparation og tekstiludtryk. Alle kursusgange starter med en introduktion til teknikker og materialer, efterfulgt af hands-on øvelser, hvor du lærer at arbejde med tråd, mønstre og stof på en kreativ og personlig måde.
Du vil opdage, hvordan synlig mending kan blive et rum til nærvær hvor det ikke handler om perfektion, men om at værdsætte det, du allerede har – og samtidig skabe noget smukt, bæredygtigt og meningsfuldt.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary