Wed 21.4.21

Udstillingsåbning: Art of Sport & Short Story

About

Oplev trygt to nye udstillinger i Copenhagen Contemporarys store haller!

Onsdag d. 21 april genåbner CC med en stor gruppeudstilling, der bærer titlen Art of Sport. Udstillingen går tæt på sportens heltedyrkelse og idolisering, dens køns- og etnicitetskoder, dens inklusions- såvel som eksklusionsmekanismer og sportens forhold til politik, magt og penge. Glæd dig til trygt at opleve værker i den over 1.000 kvm store Hal 1 af over 30 kunstnere som Jeff Koons, Sarah Lucas, Jean Luc-Godard, Nicolai Howalt og Lea Guldditte Hestelund.

Samme dag åbner installationen Short Story, hvor den dansk-norske kunstnerduo Elmgreen & Dragset har forvandlet Copenhagen Contemporarys Hal 2 til en tennisbane i fuld størrelse, hvor de tre skulpturer; Flo, Kev og Bogdan, spiller hovedrollerne.

Udstillingerne åbner onsdag d. 21 april, kl. 11.00-21.00 og vi opfordrer publikum til at sprede deres besøg over hele åbningstiden. CCs Kiosk vil også være åben og tilbyde udendørsservering af mad og drikke.

More info

Et besøg på CC kræver fremvisning af gyldigt coronapas samt at man bærer mundbind eller visir.

Ydereligere information om besøg på CC kan findes her.

Yderligere information om coronapas kan findes her.

Du kan trygt besøge CC, da vi til enhver tid følger sundhedsmyndighedernes anvisninger, og løbende opdaterer vores retningslinjer i takt med eventuelle justeringer i myndighedernes anvisninger.

What's on

The next 7 days at Copenhagen Contemporary