Find vej →

Copenhagen Contemporary

Lørdag 24.1 16:45 – 17:15

CC10: Lea Korsgaard – Bogsignering

I forbindelse med sin talk under CC10 inviterer Lea Korsgaard publikum til bogsignering på Copenhagen Contemporary. Efter samtalen er der mulighed for at møde Lea, få bogen signeret og tage oplevelsen med sig videre – fra scenen og ud i hverdagen. Bogen kan købes i vores butik, hvor bogsigneringen også finder sted. 

Lea Korsgaards bog ‘Inden året er omme’ tager sin begyndelse i en enkel, men uventet ambition: at se alle danske sommerfuglearter på ét år. Uden at være ekspert lader hun nysgerrigheden føre sig ud i ukendte landskaber, ind i møder med mennesker, der hjælper hende på vejen, og videre ind i filosofiens og mytologiens verden. Sommerfuglen bliver et symbol på forvandling og genfødsel – og en indgang til de store spørgsmål om liv, død og mening. 

Bogsigneringen er gratis efter betalt entré. 

Lea Korsgaard (f. 1979) er medstifter af og ansvarshavende chefredaktør på Zetland. Hun er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har læst sociologi ved The New School for Social Research i New York. Hun er forfatter til flere bøger, blandt andet Den, der råber lyver (2017) og Orgasmeland (2014), der blev nomineret til prisen for årets historiske bog og Weekendavisens Litteraturpris. 

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary