Fredag 23.1.26
15:59–22:00
CC10: Performance Festival – Celebrating 10 years of art with performances, talks and music
Celebrating 10 years of art with performances, talks and music
I 2026 markerer Copenhagen Contemporary sit 10-års jubilæum med CC10 – en tredages performancefestival, der fra 23. til 25. januar forvandler de ikoniske haller på Refshaleøen til et åbent og levende rum for kunstneriske eksperimenter, intense møder og samfundskritiske positioner.
CC10 er skabt som en hyldest til kunsten som et sted for nærvær, modstand og forestillingsevne. Festivalen inviterer publikum til ikke blot at betragte, men til at deltage, lytte, reagere og være til stede i et program, hvor internationale kunstnere møder markante stemmer fra Københavns eksperimenterende kunstscene.
Et centralt højdepunkt er en særlig koncert/performance med Nadya Tolokonnikova, grundlægger af det russiske kunst- og aktivistkollektiv Pussy Riot. Med en kompromisløs blanding af kunst, musik og politisk modstand bringer Tolokonnikova Pussy Riots karakteristiske energi til CC i en performance, der markerer institutionens 10-års jubilæum. Værket kombinerer lyd og visuelle elementer udviklet i samarbejde med hendes Berlin-baserede galleri, Nagel Draxler.
Som en af de mest markante figurer i Pussy Riot har Nadya Tolokonnikova siden 2011 været med til at forme bevægelsen som et feministisk, punkbaseret og performativt svar på politisk undertrykkelse, censur og angreb på ytrings- og minoritetsrettigheder. På CC10 deltager hun desuden i en samtale med CC’s direktør, Marie Laurberg, om kunst, aktivisme og modstand i en samtid præget af politisk pres og kulturelle kampe.
Festivalprogrammet rummer derudover performances af blandt andre Monster Chetwynd, der med 15 performere forener vildskab og sommerfuglepoesi; Miriam Kongstad med soloperformancen Hard Play; Silas Inoue, som aktiverer sit værk i udstillingen Soft Robots; samt Filip Vest med den allerede legendariske Self Tape. Programmet suppleres af talks og foredrag med Lea Korsgaard og Sara Alfort samt en søndagskoncert med den fremadstormende kunstner Fine.
En stor del af CC10 er inkluderet i entrébilletten, mens udvalgte talks, samtaler og koncerter kræver særskilt billet.
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary