Den 5. juni åbner Copenhagen Contemporary Paper Planes – Camille Henrots hidtil største soloudstilling i Skandinavien. Henrot er en af verdens mest indflydelsesrige nulevende kunstnere med en praksis, der spænder over film, maleri, bronze, tegning, skulptur og installation. Centralt i udstillingen står den skandinaviske premiere på Henrots nye film In the Veins – allerede udråbt som “en øjeblikkelig klassiker” af Art in America – samt store installationer fra de seneste ti år af hendes praksis og et udvalg af nye skulpturer og tegninger.

Et stykke papir bliver til et fly

Med udstillingen Paper Planes undersøger Henrot mulighederne i kontrafaktisk, ikke-lineær tænkning som en måde at håndtere tilværelsen i dag. I et barns hænder er et stykke papir aldrig bare papir – det er en fugl, et kort, et våben, et fly. Det er ikke barnlig naivitet, men en anden måde at bearbejde verden på: åben, risikovillig og opmærksom på muligheder, som levede erfaring og samfundets indgroede koder endnu ikke har udelukket. Det er en evne, som de fleste af os aflærer, når vi bliver voksne – og en evne, vi ifølge Henrot akut har brug for at generobre. For at kunne tage vare på verden må vi først være i stand til at forestille os den anderledes. Den tyske filosof Ernst Bloch argumenterer i Das Prinzip Hoffnung (Håbets princip, 1954) for, at virkeligheden ikke kun rummer det, der eksisterer, men også det, der “endnu ikke” er. I dette “endnu ikke” ligger den utopiske impuls – en kraft, der driver menneskehedens forsøg på at gentænke og forbedre vores livsvilkår. Det kræver, at vi forbliver, ligesom barnet, kompromisløst åbne over for muligheden.

Henrots mange sprog

Det er netop her Henrots nye film In the Veins (2026), der får sin skandinaviske premiere i København, tager sit afsæt. Art in America kaldte den “en øjeblikkelig klassiker” efter premieren på New Museum i New York. Filmen er delvist optaget i Guatemala, Costa Rica og Arizona og undersøger, hvad bevidstheden om det massive tab af biodiversitet gør ved os – ved at væve billeder af vildtrehabilitering sammen med det daglige arbejde med at tage sig af sine små børn. Tallene er dystre: ifølge WWF’s Living Planet Report, udarbejdet af Zoological Society of London, er verdens vildtlevende dyrebestande faldet med 73 procent de seneste halvtreds år – og alligevel forbliver dette tab næsten usynligt, fordi man per definition sjældent støder på vild natur. In the Veins undersøger den følelsesmæssige tyngde af dette tab – det, som undervisere og forskere har kaldt ‘klimasorg’ – inden for rammerne af de mest personlige og banale sider af hverdagen. Henrot stiller den lineære tid over for en cyklisk, regenerativ tid – og minder os om dagens og nattens skiften, årstidernes gang, død og genfødsel.

Paper Planes markerer desuden den europæiske debut for to monumentale bronzeskulpturer fra Henrots nyeste serie, Abacus (2023–) – buede stænger og bevægelige perler bøjet til organiske, næsten kropslige former, der sætter spørgsmålstegn ved, om de systemer, vi bruger til at organisere verden, virkelig er så faste, som vi tror. Den samme undersøgen gennemsyrer resten af udstillingen: en serie malerier med uddrag fra etikettebøger og hverdagslivets forskelligheder; tretten hunde i snor som en meditation over domesticering; to barnlige figurer i balance på grænsen mellem vækst og forandring; og et roterende zoetrope, der i en uendelig løkke cykler gennem behov og overforbrug.

Med Interphones (2015) tilbyder interaktive telefoner løsninger på intime hverdagsproblemer – en manipulerende hund, en muligvis utro partner, en konflikt med ens far. Automatiserede svar der er forklædt som empati, men hurtigt glider over i overdrevent påtrængende anmodninger om personlige oplysninger. Den store installation Office of Unreplied Emails (2016) fortsætter i samme spor: spam-mailens tvangsmæssige sentimentalitet blotlægges som en endeløs, envejs kommunikationsstrøm, der spiller på vores menneskelige følelsessystem. Sideløbende hermed kommenterer en samling nye og nyere tegninger med farverig og humoristisk udtrykkraft på vores forhold til dyr. Gennem sekvenser og gentagelse fremstår tegning som et grundlæggende element i Henrots samlede praksis – en vedvarende bestræbelse på at observere, forstå og sætte spørgsmålstegn.

“Camille Henrot er en af sin generations mest definerende kunstneriske stemmer – en kunstner, der har formået at gøre det personlige politisk og det intime universelt. Med Paper Planes får København endelig en udstilling, der matcher hendes internationale betydning. Henrot arbejder i et sprog, vores tid forstår: fragmenteret, overstimuleret, humoristisk og dybt alvorligt på én og samme tid. Det er præcis den stemme, vi har brug for lige nu,” siger Marie Laurberg, direktør for Copenhagen Contemporary.