Find vej →

Copenhagen Contemporary

Søndag 25.1 15:00 – 15:30

CC10: Lina Hashim – The Touch

Mere info

Gratis efter betalt entré

Hal 6

Performance

Indholdsadvarsel: Denne performance indeholder referencer til overgreb og kan virke ubehagelig for nogle.

Performancen er en del af CC10 – en tredages performance-, talk- og koncertfestival på Copenhagen Contemporary, der finder sted fra 23.–25. januar. Festivalen samler kunstnere, performere og musikere i et intensivt program, hvor performance udfolder sig i mange former og formater.

I løbet af alle tre dage kan publikum opleve et stort og varieret udvalg af performances, talks og koncerter, der aktiverer hele CC’s rum og skaber møder mellem krop, lyd, bevægelse og fortælling.

Til CC10 præsenterer vi The Touch af kunstner Lina Hashim – en performance-lecture, der undersøger berøringens grænser som både fysisk handling og erindring. Udgangspunktet er en personlig erfaring med overgreb og spørgsmålet om, hvordan kroppen husker dét, sproget ikke kan bære alene.

Formatet er foredraget – live, kropsligt og analytisk på samme tid. Publikum guides gennem en langsom forflytning fra refleksion til sansning, hvor ordene og kroppen sammen skaber en form for viden.

The Touch kredser om intimitet, magt, blikke og repræsentation; om tøven, nærhed og kontaktens potentiale. En stille og intens performance-lecture, hvor opmærksomhed og tilstedeværelse er centrale – og hvor kroppen er både taler og tema.

The Touch, 2020
Instruktør Christian Lollike
S/H teater