En verden, der melder sig
14.02.22 – 20.02.22
Lars Greve
Den danske lydkunstner Lars Greve sætter med sin klarinet lyd til Copenhagen Contemporarys (CC) 600 m2 store Hal 6. Et over 100 meter langt ventilationsrør, der engang lagde ramme om B&W’s svejsehal, bliver vakt til live med lyde og musik, der inviterer gæster til at bevæge sig til en unik lytteoplevelse.
I vinterferien omdanner træblæser og komponist Lars Greve CCs Hal 6 til et resonerende rum. Over syv dage vil Greve opføre 14 improviserede lydinstallationer i den gamle svejsehal, hvis arkitektur og omfattende ventilationssystem bliver til et stort instrument, der afslører nye lydlige dimensioner.
Greve er optaget af, hvordan han kan give os som lyttere en følelse af, at musikken resonerer i os. Han er vokset op ved hav og skov i Vestjylland og spiller på en klarinet, så det ikke blot lyder som en klarinet, men mere som den natur, han er rundet af. Greve går på eksistentiel opdagelse i musikken, der med et langsomt og insisterende tempo inviterer gæsterne til at gå med.
Ved hjælp af et omfattende setup udviklet af Greve selv forstærkes klarinettens lyd gennem Hal 6’s 100 meter lange ventilationsrør. Metallets klang er forskellig fra sted til sted, og lyden ændrer karakter, i takt med at gæsterne bevæger sig rundt i rummet og mærker vibrationerne.
Greve omdanner rørene til et pulserende lungeværk – man kan mærke lyden, læne sig op ad lyden, forme lyden og lade den forplante sig til en indre resonans. Resonans skaber fysiske vibrationer, der kan oversættes til noget emotionelt; en stemning vækker genklang og forstærker noget i den enkelte.
Greve har valgt at lade Hal 6 stå urørt, og lysindfald, vejr og gæster bliver således medspillere i oplevelsen. Lydinstallationerne vil både finde sted i dagslys og efter mørkets frembrud, hvor Greve spiller ud fra sin musikalske intuition i et symbiotisk sammenspil med rummet og publikum. Ikke to af de 14 lydinstallationer vil være ens. Der er ingen stolerækker, ingen sceneforhøjning – kun Greve med sine klarinetter i det resonerende rum. Store og små inviteres til at bevæge sig stille rundt for at lytte til en verden, der melder sig.
Lars Greve (f. 1983) har en solistuddannelse fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han siden 2019 har været tilknyttet deres Artistic Research-program med resonans som forskningsemne. Som del af sit musiske virke har Greve optrådt med et hav af danske og internationale artister og modtaget adskillige priser for sin musik til udgivelser, film, teater- og danseforestillinger. Greve er desuden en stor drivkraft i kontemporære kulturprojekter som kunstnerisk leder for den selvejende institution Resonerende Rum. Hans vision er at udvikle og kultivere brede folkelige fællesskaber gennem tværæstetiske samarbejder, hvilket har affødt en lang række relevante og tankevækkende værker, senest bl.a. hjemstavnsportrættet Solhverv skabt sammen med kunstfotograf Fryd Frydendahl og soloalbummet Dødedans, et tre kilo tungt aluminiumscover skabt i samarbejde med billedhuggeren Ingvar Cronhammar.
En verden, der melder sig er et af flere projekter, som Greve driver på platformen Resonerende Rum – en kulturinstitution for samtidsmusik, der arbejder på folkenære og nyskabende musikprojekter. Resonerende Rum er en ‘skole’ for moderne samtidsmusik, men ikke en skole i traditionel forstand. Den er hverken bygget af mursten eller fyldt med elever og lærere. Det er en skole i ordets oprindelige betydning, nemlig ‘den frie tid’ – et frirum med fokus på udvikling og dannelse gennem ny musik.
I uge 7 vil der være to daglige opførelser, som du får adgang til, når du køber entrébillet til CC.
Hver koncert vil vare ca. 40 min. Der er begrænset plads, og man skal derfor skrive sig op, når man ankommer til CC.
Mandag d. 14. februar: kl. 12.00 og 15.00
Tirsdag d. 15. februar: kl. 12.00 og 15.00
Onsdag d. 16. februar: kl. 12.00 og 15.00
Torsdag d. 17. februar: kl. 15.00 og 20.00
Fredag d. 18. februar: kl. 12.00 og 15.00
Lørdag d. 19. februar: kl. 12.00 og 15.00
Søndag d. 20. februar: kl. 12.00 og 15.00
En Verden, der melder sig er støttet af William Demant Fonden og Statens Kunstfond og præsenteres i samarbejde med Resonerende Rum.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary
James Turrell, Aftershock
CC Create x Monster Chetwynd, A Feather in your Hat!
CC10, Performance-festival
Alia Farid, A Sounding of the Earth
CC10: Performance Festival – Celebrating 10 years of art with performances, talks and music
CC10: Kristoffer Akselbo – o Monster A.S.I.C.S
CC10: Johanne Anastasia Stoffersen – Fountain
CC10: Åbningstale af Marie Laurberg
CC10: Future Bodies – en samtale om performancekunstens fremtid
CC10: Lina Hashim – Odalisque
CC10: Jonas Erboe – Gyldne Tider
CC10: Fame Hunter & Nadia Marquard Otzen – Don’t Talk About Me
CC10: Alicja Kwade – Drei Hubwagen
CC10: Pussy Riot & Miriam Kongstad – UDSOLGT
CC10: Johanne Anastasia Stoffersen – Fountain
CC10: Alicja Kwade – Drei Hubwagen
CC10: Johanne Anastasia Stoffersen – Fountain
CC10: Silas Inoue - Anthropack
CC10: Monster Chetwynd performance – Day for Night
CC10: Kristoffer Akselbo – o Monster A.S.I.C.S
CC10: Nadya Tolokonnikova (Pussy Riot) i samtale med Marie Laurberg
CC10: Lea Korsgaard – Inden året er omme
CC10: Monster Chetwynd i samtale med Marie Laurberg
CC10: Jonas Erboe – Gyldne Tider
CC10: Filip Vest – Self Tape
CC10: Alicja Kwade – Drei Hubwagen
CC10: Aske Thiberg – Shutting Out The Sun
CC10: Jonas Erboe – Gyldne Tider
CC10 x Unearth: Thaiboy Digital + tonser + Atusa + DJ Srirachas
CC10: Johanne Anastasia Stoffersen – Fountain
CC10: Alicja Kwade – Drei Hubwagen
CC10: Mød Nadia Wire
CC10: Jonas Erboe – Gyldne Tider
CC10: Kristoffer Akselbo – o Monster A.S.I.C.S
CC10: Jonas Kjeldgaard – Drømmefortællinger
CC10: Torben Sangild – Hvad kunsten kan
CC10: Jonas Kjeldgaard – Drømmefortællinger
CC10: Lina Hashim – The Touch
CC10: Sara Alfort – Da træerne voksede ind i himlen
CC10: Alicja Kwade – Drei Hubwagen