Grand Opening: Light & Space

Om

CC INVITERER TIL ÅRETS STØRSTE UDSTILLINGSÅBNING

Oplev storslåede værker fra lyskunstens mestre, når CC inviterer til åbningsfest for udstillingen Light & Space. Alle er velkommen og vi fejrer åbningen til langt ud på natten med gratis bobler, live performance og landets bedste dj’s.

For første gang i Europa bliver det muligt at opleve værker af James Turrell, Robert Irwin, Doug Wheeler og Helen Pashgian m.fl., der var med til at skabe lyskunsten i 1970’erne, side om side med samtidskunstnere som bl.a. Olafur Eliasson, Jeppe Hein og Anish Kapoor, der alle er inspireret af den banebrydende kunstbevægelse. Udstillingen er CCs største til dato. Den tæller 27 kunstnere og strækker sig over alle kunstcentrets fem udstillingshaller, hvor den blænder op for en verden af lys, interaktive værker og gigantiske installationer i årets mørkeste måned.

Dørene åbnes torsdag d. 2. december kl. 16.00 til en festlig aften med musik, mad og kunst i det helt store format. Udstillingen vil blive præsenteret af CCs direktør, Marie Nipper, og flere af de deltagende kunstnere vil være til stede på aftenen.

I anledning af åbningen er der fri entré og vi byder på gratis bobler til de første 500 gæster. Selve udstillingen lukker kl. 21.00, så kom gerne i god tid. Det vil være muligt at købe mad til arrangementet.

Læs mere om Light & Space her.

Mere info

Program

16:00 Dørene åbner med fri entré og bobler til de første 500 gæster

18:00 Tale ved Marie Nipper, direktør (CC)

18:15 Tale ved kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

18:30 Metea

19:30 Malika Mahmoud

21:30 JEURU

22:00 Mira Campau & Suziethecockroach

00:00 Elias Gozal

02:00 Tak for i aften

OBS: Entré kræver fremvisning af coronapas eller negativ test.
Læs mere om de danske sundhedsmyndigheders retningslinjer her.

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary