
Søndag 4.5 15:00 - 16:00
Engagement med Filip Vest: Maja Lee Langvad og Amina Elmi
Om
Filip Vest er en stærk, markant stemme på den danske kunstscene, der med sine performances, installationer, film og tekster undersøger queer kærlighed, køn og identitet og hvordan de små og store kriser i vores liv hænger sammen.
Filip Vest inviterer gæster som kan både inspirere og åbne op for nye måder at opleve hverdagen anno 2025.
Hør forfatterne Maja Lee Langvad og Amina Elmi i samtale om deres bøger “Tolk” og “Barbar – Tavshedens Objekt”. En samtale om oversættelse, tavshed og identitet. Om at oversætte sig selv, gøre sig selv læsbar for en anden og om den “tavshed der ikke kan oversættes”.
Samtalen foregår i et værk TBA.
Adgang til talken er gratis efter betalt entré, men vi anbefaler du booker billet, da gæster med billet bliver prioritere i forhold til plads til arrangementet.
Program:
Kl. 15.00 Mød Filip Vest, Amina Elmi og Maja Lee Langvad
Kl. 16.00 Gå på oplevelse på CC, nyd et glas vin eller spis middag i vores café CC & Darcy´s.
Kl. 18.00 CC lukker
Om Maja Lee Langvad: Adoption og identitet er det gitter, som Maja Lee Langvads forfatterskab er bygget op om. Med indignation og humor udfordrer hun fastgroede forestillinger om danskhed, kultur og national identitet i sine bøger, der er skrevet med en fintfølende fornemmelse for sproglige nuancer og den magtfaktor, sproget er.
Om Amina Elmi: Amina Elmi trådte i sommeren 2023 ind på den danske litterære scene med digtsamlingen ”Barbar [Tavshedens objekt]”, som er en vilter og sorgfuld bog om kærlighed, savn, diaspora og meget mere.
Anden del i en serie som undersøger vrede, det uoversættelige og det spekulative.
Foto: Sara Galbiati
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary
