Lørdag 24.1 13:00 – 13:45
CC10: Monster Chetwynd performance – Day for Night
Mere info
Performancen er gratis efter betalt entré til CC
Hal 4
Performance
Performancen er en del af CC10 – en tredages performance-, talk- og koncertfestival på Copenhagen Contemporary, der finder sted fra 23.–25. januar. Festivalen samler kunstnere, performere og musikere i et intensivt program, hvor performance udfolder sig i mange former og formater.
I løbet af alle tre dage kan publikum opleve et stort og varieret udvalg af performances, talks og koncerter, der aktiverer hele CC’s rum og skaber møder mellem krop, lyd, bevægelse og fortælling.
Oplev Monster Chetwynd, når hun aktiverer sin aktuelle udstilling i Hal 4 med et levende kollektiv af performere.
Day for Night er et koncentreret “best of” af Monster Chetwynds ikoniske performanceværker. Over 45 minutter udfolder en række kalejdoskopiske tableauer sig med elementer af ballet, mime, sang, dukketeater og kollektiv koreografi.
Monster Chetwynd optræder som cirkusdirektør og vært og guider publikum gennem et energisk univers, hvor ballet møder musikteater, ikoniske filmreferencer og håndlavede performative greb. Flagermus, katte, mekaniske danse og mytiske figurer opstår og forsvinder – gennemsyret af Chetwynds karakteristiske humor, energi og håndlavede æstetik.
Day for Night er en fejring af performance som en levende collage: legende, kaotisk og dybt kollektiv.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary
James Turrell, Aftershock
CC Create x Monster Chetwynd, A Feather in your Hat!
Alia Farid, A Sounding of the Earth
CC Skills: Hvordan tegner jeg?
Vinterferie på CC
CC Skills: Hvordan maler jeg?
CC Skills: Hvordan laver jeg keramik?
CC Skills: Hvordan skriver jeg?