Fredag 23.1 17:45 – 18:15
CC10: Lina Hashim – Odalisque
Mere info
Gratis efter betalt entré
Hal 6
Performance
Performancen er en del af CC10 – en tredages performance-, talk- og koncertfestival på Copenhagen Contemporary, der finder sted fra 23.–25. januar. Festivalen samler kunstnere, performere og musikere i et intensivt program, hvor performance udfolder sig i mange former og formater.
I løbet af alle tre dage kan publikum opleve et stort og varieret udvalg af performances, talks og koncerter, der aktiverer hele CC’s rum og skaber møder mellem krop, lyd, bevægelse og fortælling.
Som en del af CC10 præsenterer Copenhagen Contemporary kunstner Lina Hashim, hvis praksis bevæger sig i krydsfeltet mellem skulptur, installation, performance og det offentlige rum.
Værket Odalisque tager udgangspunkt i den vestlige kunsthistorie, hvor især binaritet var repræsenteret og skildret, hvilket for denne performance kan skabe ubehag, da der kun gøre brug af binære opdelingsprincipper blandt publikum.
I værket Odalisque rejser publikum ind i kunstneren Lina Hashims eget virke som kvindelig billed kunstner med muslimsk kulturbaggrund. Samtidig rejses der også ind i den vestlige, hvide kunsthistorie, hvor den portrætterede brune kvinde ofte er odalisken; en stum, forførende, kvindelig slave i et harem. Hashim ønsker gennem dette værk, at redefinere den historie, der gennem kunsthistorien er blevet fortalt, samt at skabe et rum for genfortælling af den cementerede ideologi om det erotiske harem. Hashim interesserer sig for fremstillingerne af odaliskfiguren i den vestlige malede kunst, særligt for perioden orientalismen, som en maskulin, kolonial konstruktion, og de nutidige tanker om frigørelse og redningen af selvsamme kvinde.
Lina Hashim (f. 1978, Kuwait) er dansk-irakisk kunstner, hvis arbejde udspringer af erfaringer med migration og bevægelse mellem kulturer. I hendes praksis undersøges, hvordan kroppe, strukturer og blikke gensidigt former hinanden. Gennem gentagelse, ornamentik, arkivmateriale og rumlige konstruktioner skaber Hashim sanselige og politiske situationer — både i byens rum og i institutionelle sammenhænge.
Lina Hashim er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejder mellem København og New York.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary