Søndag 25.1.26 13:00 – 14:15
CC10: Jonas Kjeldgaard – Drømmefortællinger
Mere info
Performancen er gratis efter betalt entré til CC
Hal 1 & 2
Performancen er en del af CC10 – en tredages performance-, talk- og koncertfestival på Copenhagen Contemporary, der finder sted fra 23.–25. januar. Festivalen samler kunstnere, performere og musikere i et intensivt program, hvor performance udfolder sig i mange former og formater.
I løbet af alle tre dage kan publikum opleve et stort og varieret udvalg af performances, talks og koncerter, der aktiverer hele CC’s rum og skaber møder mellem krop, lyd, bevægelse og fortælling.
“Let us take a turn about the room, it’s refreshing, is it not?”
Performancen iscenesættes som en koreograferet LARP-situation (live action roleplay). Én gæst ad gangen inviteres ind i en intim 1–1 performance, hvor en menneskelig skikkelse bærer fårets konturer. Ansigtet er formet af silikoneproteser, og fødderne hviler på aluminiumsstøbte plateauhove.
Gæsten følger fåret ind i et drømmespil, hvor geopolitisk uro, magtstrukturer og kollektive angsttilstande flettes sammen med længslen efter omsorg. Fåret fungerer som drømmenes navigatør og fører gæsten gennem institutionen, langs sine drømte drømme, og ender i en kinddans mellem gæsten og performeren.
Performancen undersøger skabelsen af intimitet, kollektive adfærdsmønstre og evnen til at dyrke drømmen. Selvom værket opleves af én gæst ad gangen, vil billedet af cyborgen mellem menneske og får, der bevæger sig målrettet gennem hallerne, åbne en sprække i udstillingen.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary