Fredag 23.1.26 16:00 – 21:00
CC10: Johanne Anastasia Stoffersen – Fountain
Mere info
Gratis efter betalt entré
Foyer
Performancen er en del af CC10 – en tredages performance-, talk- og koncertfestival på Copenhagen Contemporary, der finder sted fra 23.–25. januar. Festivalen samler kunstnere, performere og musikere i et intensivt program, hvor performance udfolder sig i mange former og formater.
I løbet af alle tre dage kan publikum opleve et stort og varieret udvalg af performances, talks og koncerter, der aktiverer hele CC’s rum og skaber møder mellem krop, lyd, bevægelse og fortælling.
I forbindelse med CC10 præsenterer Johanne Anastasia Stoffersen værket FOUNTAIN, som aktiveres i løbet af festivalen på Copenhagen Contemporary. Værket er udformet som et overdådigt springvand i barokstil, der med sin intense farve- og detaljerigdom udstråler en næsten euforisk overflod, hvor rosévin flyder i endeløse strømme.
Springvandet er umiddelbart forførende og inviterer publikum til at nærme sig og deltage. På afstand kan værket læses som en klassisk marmorfontæne, men i mødet med værket afsløres dets bedrageriske materialitet og henvendelsesform: Springvandet fungerer som en rekvisit, der iscenesætter beskueren som deltager, hvor publikum indtager rollen som statister i et spil, der kredser om lyst, begær og grådighed.
Johanne Anastasia Stoffersen (f. 1994, Danmark) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2024. Senest har hun været aktuel med værker på Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Spritten, Statens Museum for Kunst, O-Overgaden og Gl. Holtegaard.
Det sker
De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary