Torsdag 2.10 17:00 - 22:00

CC x Glyptoteket: Udstillingsåbning med Alia Farid

Om

Kom med, når Copenhagen Contemporary og Glyptoteket sammen åbner særudstillingen ‘A Soundings of the Earth’

 

Udstillingen ‘A Soundings of the Earth’ præsenterer den kuwaitisk-puertoricanske kunstner Alia Farid. På tværs af tid udforsker hendes værker de mange sammenflettede fortællinger, der præger Den Arabiske Golf. Ved at forbinde oldtidsgenstande med nutidens globale olieindustri undersøger Farid, hvordan økosystemer, kulturer og livsformer påvirkes af politiske kræfter og udvindingsindustrier – men også hvordan de bærer vidnesbyrd om modstand og overlevelse.

Mere om udstillingen på Copenhagen Contemporary her.
Mere om udstillingen på Glyptoteket her.

Program

Ligesom udstillingen foregår fejringen på både Glyptoteket og CC.

På Glyptoteket

  • 16:00 Fri entré til Glyptoteket
  • 16:30 Gratis velkomstøl i Festsalen
  • 17:00 Velkomst v/direktør for Glyptoteket Gertrud Hvidberg-Hansen og direktør for CC Marie Laurberg
  • 17:15 Artist talk med Alia Farid v/kuratorer Anna Kærsgaard Gregersen, Glyptoteket og Aukje Lepoutre Ravn, CC

Transport på egen hånd til Copenhagen Contemporary – du vil ikke fortryde det.

På Copenhagen Contemporary

  • 18:00 Fri entré til CC
  • 19:00 Velkomsttale v/direktør for CC Marie Laurberg og direktør for Glyptoteket Gertrud Hvidberg-Hansen
  • 19:30 Gå på opdagelse i udstillingen
  • 20:30 Performance TBA
  • 22:00 Tak for i aften

‘A Soundings of the Earth’ er den første soloudstilling med Alia Farid i Danmark. Den er samtidig den tredje og sidste udstilling i trilogien ’Hosting Histories: Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond’ (2023-2025). Udstillingstrilogien er et treårigt samarbejde mellem Glyptoteket og Copenhagen Contemporary, der gennem international samtidskunst genbesøger oldtidens kulturarv og dens betydning i dag.

Pris og billet

I anledningen af udstillingsåbningen er der fri entré til Glyptoteket fra 16:00. Der er et begrænset antal pladser i Festsalen. Der er ligeledes fri entré til Copenhagen Contemporary fra 18:00.

Vi anbefaler at opleve begge udstillinger. Derfor tilbyder vi, efter åbningsfesten, rabat på entrébilletten, hvis du allerede har besøgt den ene udstilling (husk at vise din billet i skranken). Årskortholdere fra CC og Glyptoteket kan hele udstillingsperioden besøge hinandens udstillingssted gratis ved fremvisning af gyldigt årskort. Ved fremvisning af gyldig entrebillet til det ene udstillingssted gives der 20% rabat på entre det andet sted.

Årskortholdere fra CC og Glyptoteket kan i hele udstillingsperioden besøge begge udstillingssteder gratis ved fremvisning af gyldigt årskort.

Mere info

Om Alia Farid
Alia Farid (f. 1985 i Kuwait City) bor og arbejder i Kuwait og Puerto Rico. Hendes praksis undersøger, hvordan kulturarv flettes sammen med fortællinger om migration og udvinding. Med afsæt i oversete og udeladte historier skaber hun modfortællinger, der udfordrer den ensidighed, som ofte præger vestlige og koloniale fremstillinger af Den Arabiske Golf og Caribien. I sine seneste værker sporer Farid, hvordan materialer og former forandres, når de bevæger sig fra sted til sted, og reflekterer over deres skiftende betydninger og relation til samfundet.

Det treårige udstillingsprogram ’Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond’ er generøst støttet af
Det Obelske Familiefond

Udstillingen på Copenhagen Contemporary er yderligere støttet af

A.P. Møller Fonden. Sponsorat: Flügger

Udstillingen på Glyptoteket er yderligere støttet af
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Ny Carlsbergfondet og Sportsgoodsfonden.

Sponsorat: Trip & Co

Det sker

De næste 7 dage på Copenhagen Contemporary