Find vej →

Copenhagen Contemporary

Tirsdag 17.2 17:00 – Tirsdag 24.3 19:00

CC Skills: Hvordan maler jeg?

Billetter

Mere info

Praktisk information

Sted: Copenhagen Contemporary

For voksne på alle niveauer

Sprog: Engelsk

Pris:

Voksen: 2500 kr.
Under 30: 2250 kr.
CC-medlemspris Voksen: 2250 kr.
CC-medlemspris under 30: 2025 kr.

Alle materialer er inkluderet i prisen.

Program

Tirsdag 17/2 (17.00–19.00): Oliemalingens egenskaber
Forstå, hvordan oliemaling er lavet, hvad den består af, og hvordan materialerne arbejder sammen for at give den sine særlige kvaliteter.

Tirsdag 24/2 (17.00–19.00): Påføring og kontakt
Hvordan ønsker vi at skabe kontakt? Og hvad fortæller det om os selv i maleriet? Vi undersøger forskellige værktøjer til påføring af maling og er opmærksomme på den måde, vi møder lærredets overflade på.

Tirsdag 3/3 (17.00–19.00): Farve
Vi dykker ned i farver og de unikke nuancer, der kan opnås med oliemaling. Vi arbejder med farveblanding og ser på, hvordan farver fungerer både alene og i samspil.

Tirsdag 10/3 (17.00–19.00): Opbygning og overflade
Opbygning af en malet overflade. Forstå, hvordan du opnår ønskede effekter gennem lag på lag eller ved at fjerne maling.

Tirsdag 17/3 (17.00–19.00): Lys
Vi arbejder med lys og mørke og ser på, hvilken betydning kontrast har for maleriet og vores måde at opfatte det på. Vi undersøger forskellige metoder til at skabe kontrast, beskrive lys samt grunder og undermaling.

Tirsdag 24/3 (17.00–19.00) Hvordan kan jeg godt lide at arbejde?
Vi samler op på alt, hvad vi har arbejdet med i løbet af kurset, og undersøger, hvordan vi hver især kan finde en arbejdsmetode, der passer til vores måde at være i kontakt med materialerne på.

 

Den 29. marts kl.11-14 afholdes en mini-fernisering sammen med de resterende kurser på CC skills. Denne dag er en mulighed for at vise frem, hvad I har arbejdet med på kurset og samtidig se, hvad de andre kurser har lavet. Hver kursist har mulighed for at invitere 1 gæst med gratis. Efter ferniseringen kan I gå på opdagelse i CC’s udstillinger eller tage en kop kaffe i vores café. Det er frivilligt om man ønsker at deltage.

Bemærk: Dette kursus arbejder udelukkende med oliemaling.

Hvad er det, der gør oliemaling så særlig? Hvorfor har dette relativt simple materiale fanget så mange kunstneres opmærksomhed gennem tiden? I løbet af dette 6-ugers kursus vil kunstner Noah Pryke dykke ned i oliemalingens kvaliteter, og I vil sammen undersøge, hvorfor netop dette materiale har et så unikt potentiale – og hvordan vi kan udnytte det bedst muligt.

Hver undervisningsgang fokuserer på en ny kvalitet ved oliemaling, og der vil være maleøvelser hver uge, hvor du kan prøve teknikkerne af og eksperimentere.

Forløbet henvender sig til voksne og er velegnet til både begyndere og øvede.

Dette kursus handler om din egen personlige kreative udvikling. Uanset om du er nybegynder eller allerede har en praksis, er kurset designet til at udforske oliemalingens fascinerende egenskaber og lære, hvordan du kan udtrykke dig på forskellige måder gennem dette medie.

Underviseren, Noah Pryke, er uddannet billedkunstner fra The Royal Drawing School. Han har sammensat programmet med udgangspunkt i sin uddannelse fra nogle af de bedste skoler og kurser i Europa.