Søndag 5.9.21
Arkiveringsdag i Ingenmandsland
Om
På Ingenmandslands sidste dag er du inviteret med til alternative arkiveringsaktiviteter i udstillingen på Copenhagen Contemporary. Alle indsamlede materialer og smadrede klumper i installationen kan undersøges, blendes, skilles i smådele, pakkes i vakuumposer og arkiveres på glas.
Kom med og se resultatet af tre ugers undersøgelser af Refshaleøens levede liv og vær med til at sætte dit præg på hvilke dele af udstillingen, der skal arkiveres og sendes ud på en videre rejse. Holdet bag Ingenmandsland er til stede hele dagen fra 11.00-17.00, og alle er velkomne til at komme og gå i dette tidsrum.
Mere info
Om Ingenmandsland
Ingenmandsland er et eksperimenterende kunstprojekt, der lægger op til fortryllelse af og fordybelse i vores nære omgivelser gennem kunstneriske undersøgelser af materialer fra Refshaleøens hverdag. Projektet er udviklet af Rune Fjord STUDIO, kunstformidler Amanda Luna og kunstner og designer Maria Viftrup, som udfolder Ingenmandsland på CC med en inddragende installation. Kunstprojektet byder løbende gæster til deltagelse i sanselige eksperimenter, såsom vandringer, klumpeproduktion og klumpesmadringer, og installationen vokser og ændrer form igennem hele åbningsperioden i takt med de besøgendes bidrag.
Læs mere her.