Cocktails & kurator: Cathrine Raben Davidsen

About

Kom med til en særlig aften, hvor vi i selskab af kunstneren Cathrine Raben Davidsen inviterer til omvisning, samtale og drinks i kunstnerens aktuelle udstilling Let Everything Happen To You.

Cathrine Raben Davidsen vil i samtale med seniorkurator Aukje Lepoutre Ravn dele deres tanker om tilblivelsen af udstillingen, den svære kuratoriske udvælgelsesproces af værker gennem et langt kunstnerisk virke og berøre mange af udstillingens temaer, heriblandt erfaringer som tab, identitetssøgen og menneskelig transformation.

Samtalen vil blive efterfulgt af drinks og mingling, hvor kunstneren og kuratoren vil deltage.

Let Everything Happen to You er den danske kunstner Cathrine Raben Davidsen (f. 1972) første store institutionelle soloudstilling. Udstillingen samler over 120 værker skabt fra midt halvfemserne og frem med hovedvægt på maleri og tegning. En betydelig del af udstillingens værker vises for første gang.

 

More info

Praktik 

Arrangementet kræver billet: TILMELDING

Medlemmer: dkk 75,-

Ikke medlem: dkk 150,-

Er du ikke medlem, kan du stadig tilmelde dig under medlem og købe medlemskort på dagen. Vi har medlemskabspriser fra kr. 25/mdr.

Program

Kl. 18.00​ Baren åbner i caféen Connie Connie

Kl. 18.30​ Omvisning og samtale i udstillingen Let Everything Happen to You med kunstneren og kuratoren

Kl. 19.30​ Drinks og mingle

Kl. 21.00​ Tak for i aften

What's on

The next 7 days at Copenhagen Contemporary