CC Studio

Sommerskole uge 30 / Kan kunst ændre verden?

Er du optaget af politik og demokrati? Har du lyst til at arbejde med kunst og aktivisme? Så skal du være med på CC til en udfordrende uge. Vi skal arbejde med selv at udtrykke holdninger gennem kunsten på forskellige måder. Vi bliver blandt andet inspireret af udstillingen In Focus: Statements, der består af kunstværker, der fortæller historier, råber op, vil provokere og have os til at tage del og skabe forandring. I løbet af ugen dykker vi ned i de forskellige værker, og vi skal også forholde os til, hvad der foregår i verden og i samfundet lige nu. Du behøver ikke vide en masse om kunst på forhånd, så længe du er nysgerrig og parat til at arbejde med ord, mennesker og politik. Efter ugen har du mulighed for at blive en af CCs Kunstdemokrater. Kunstdemokraterne arbejder med kunst og demokrati og laver events, talks og workshops for og med andre unge. Undervisere i løbet af ugen er blandt andre Emma Sofie Jensen og Annette Skov.

Praktisk

  • Mandag den 20. juli – fredag den 24. juli, hver dag kl. 9 – 15.
  • Max. 15 deltagere mellem 15-18 år.
  • Pris 600 kr. for hele ugen.
  • Vi sørger for te og frugt, men du skal selv medbringe frokost.
  • Skriv eller ring til Emma Sofie Jensen på telefon 61303662 eller Annette Skov på telefon 23960777, hvis du har spørgsmål. Tilmelding via mail til ccstudio@cphco.org. Husk at anføre navn og alder på deltager og navn, adresse og e-mailadresse på en forælder. Vi sender bekræftelse og opkrævning på beløbet, når vi har din tilmelding.

Upcoming Events